Blå blink
Billedet har ikke noget at gøre med villabranden. Arkivfoto: Claus Hansen
Voldsom brand i villa: Mand kørt på sygehuset med røgforgiftning
En villa er udbrændt efter kraftig brand. En ambulance kørte væk fra stedet med en røgforgiftet mand.
Fredag eftermiddag blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til en kraftig brand i en villa på Møllevej i Idestrup.
Anmeldelsen kom kort før klokken 13, og det var et voldsomt syn, der mødte brandfolkene, fortæller indsatsleder Ruben Salqvist.
- Vi får en melding om røg fra bygning. Da vi kommer frem til
villaen, er den overtændt med flammer ud gennem døren og fra taget, siger indsatslederen.
Kørt på sygehuset
En beboer forklarede på stedet, at det muligvis er madlavning, der har startet branden.
- Der var en beboer i huset, der mente,
der var glemt noget på komfuret, siger Ruben Salqvist og fortsætter:
- Det var en bygning med tagpap på, så vi var nødt til at få
en kran ud, der kunne grabbe det af for at få det slukket.
Ruben Salqvist fortæller videre, at en person blev kørt væk i ambulance med røgforgiftning.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter vagtchef Jannick Hallø, at en mandlig beboer blev kørt på sygehuset i Nykøbing. Han har ingen informationer om mandens tilstand lørdag formiddag.
Udbrændt
15 brandfolk fra stationerne i Nykøbing og Gedser kæmpede mod flammerne. Først fire-fem timer efter anmeldelsen kunne brandvæsenet forlade stedet.
Huset er udbrændt og totalskadet, fortæller indsatslederen.
- Vi overlod til skadesservice, som også måtte ind i et nabohus, der havde fået noget røg. Det var heldigvis ikke sodskadet, men der var noget røglugt, siger indsatslederen.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned