NYKØBING: Nedturen fortsætter med uformindsket styrke for Nykøbing FC, der heller ikke mod Ishøj fik oprejsning. Snarere tværtimod sank man yderligere ned i dybet efter en forfærdelig anden halvleg.
Efter næsten 45 minutters spil af første halvleg skete det dog endelig. Det eneste positive, der kunne tages med fra kampen.
Nykøbing FC fik scoret et mål efter en gigantisk scoringspause på hele 9 timer og 40 minutter.
En lang bold frem i Ishøjs straffesparksfelt blev bokset væk af keeper Mohammad Mohamad, der var kommet noget på afveje og faktisk også i situationen lavede straffespark på Victor Koch Hansen, men heldigvis sprang bolden hen til indskiftede Magnus Nykjær, der med en helflugter sendte bolden i kassen.
Forinden var Ishøj kommet foran efter 13 minutters spil, da bolden gled over foden på Anton Pedersen, og så kunne Hassan Elsayed bringe gæsterne foran på en friløber.
Annonce
Trængslerne vil ingen ende tage for Nykøbing FC, der tabte igen. Arkivfoto: Ingrid Riis.Ingrid Riis
I første halvlegs sidste kvarter fik Nykøbing FC overtaget i kampen, og udligningen kom altså på tærsklen til pauseteen.
Desværre blev den sene scoring i første halvleg ikke vekslet til en føring straks efter pausen. Victor Koch Hansen havde ellers en glimrende mulighed, men måtte se sit glimrende hovedstødsforsøg prelle af på stolpen.
I stedet for en NFC-føring var det i stedet Ishøj, der kom foran.
Mohamed Azaougun fik bolden mellem Simon Madsen og Oskar Balsløv og sparkede den sikkert i kassen.
To minutter senere var den gal igen. Igen var Mohamed Azaougun på færde, men målet burde være annulleret for frispark, da Anton Pedersen blev revet i trøjen forinden af målscoreren.
Men NFC var faldet sammen, og kort efter blev det også 4-1 til gæsterne på hovedstød.
Det lykkedes ikke nogen af holdene at score yderligere, og krisen kradser for alvor i Nykøbing FC, der tabte for sjette gang i træk og forbliver ubestridt bundhold i 2. division.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker