"Sindssygt vigtigt:" Matchvinderen Simon Madsen jubler over resultat

Simon Madsen scorede kampens eneste mål, da Nykøbing FC slog AB. Foto: Ingrid Riis

Simon Madsen scorede allerede efter fire minutters spil.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Der skulle kun et enkelt mål til for Nykøbing FC, da de fredag aften slog AB, og sikrede sig sæsonens første fulde gevinst.

Fire minutter skulle der blot gå, før bolden lå i netmaskerne bag AB-keeperen. Headet derind af Simon Madsen, der scorede sit tredje mål i NFC-trøjen i sine nu 67 kampe.

- Der kommer et supergodt indlæg fra Emil Wass, og så kan jeg se, at den kommer lige i min løbebane, og så var det bare at sætte hovedet på bolden, sagde en glad Simon Madsen, der dermed lavede sit første mål på hovedstød for Nykøbing FC.

Og det var et mål, der lunede.

- Det var en kæmpe forløsning at se den gå i kassen. Det var bare så vigtigt for det her unge hold, at få denne her succesoplevelse, og det hjælper os resten af kampen, hvor jeg synes vi har styr på AB igennem det det meste af tiden.

- Det giver os muligheden for at slå nogle kontrastød, og vi har chancerne til at vinde større, men 1-0 tager vi med. Det var en meget vigtig sejr, og jeg synes den var fuld fortjent, lød det efterfølgende fra matchvinderen, der nu kan se frem til en lang tur til Thisted næste søndag.

- Der skal vi op og vise, hvem vi er, ligesom vi gjorde i dag, og så skal der point med hjem fra Thisted også, sagde Simon Madsen efter kampen.

Storsmilende træner

Træner Claus Jensen smilede, som altid, over hele ansigtet, da de tre point var kommet i hus.

- En skøn skøn sejr. Jeg er megastolt af drengene og mega stolt af præstationen. Jeg synes vi var super disciplineret på alt det vi har arbejdet på de sidste par dage og generelt i hele optakten. Vi lagde hjertet ude på banen i dag, og det er det vi altid skal gøre, når vi spiller på Lollands Bank Park. Det kommer man rigtig langt med, og i dag gav det heldigvis tre fortjente point.

Skulle have lukket kampen tidligere?

- Det synes jeg, at der var muligheder for, men det glæder mig helt enormt meget, at vi skaber de chancer der skal til, og det havde været superfedt at lave målet til 2-0, men det gjorde jo, at det blevet meget spændende til sidst, og det kan vi jo godt lide, grinede Claus Jensen, der dog synes at det blev lige lovligt spændende, da forsvarsspilleren Oskar Balsløv sendte bolden over sin egen keeper og ned mod eget mål med et kvarter igen. Heldigvis gik bolden få centimeter forbi stolpen og ud til hjørnespark.

Hele stadion holdt vejret

- Jeg tror hele stadion holdt vejret i nogle sekunder. Balsløv er jo meget rolig, men der var han lige rolig nok. Heldigvis blev vi tilsmilet af heldet i den situation, og det er jo også det der skal til en gang imellem. Det synes jeg drengene, på alle måder, havde fortjent i dag, sagde en glad Claus Jensen, der var glad for, at det kedelige indtryk holdet leverede i Helsingør forrige fredag blev slettet.

- Der var mange gode ting at tage med, og der er var noget NFC-ånd på banen og vi kæmpede på hver en centimeter. Sejre avler selvtillid. Følelsen af at vinde er selvfølgelig vigtig, og det skal vi tage med ind i den næstfølgende periode, som bliver ligeså vigtigt, sagde Claus Jensen, der gav debut til Benjamin Kold fra Brøndby i anden halvleg.

- Han viste gode takter og det skærper selvfølgelig konkurrencen. Det er også sådan det skal være.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

DIGITAL

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Køb adgang