Hvordan balancerede I tilliden til Chester med behovet for at være kritiske?
- Det er jo lidt skrøbeligt, fordi vi bruget meget tid på at opbygge tilliden til kilden. Men nogle gange bliver man også nødt til at udfordre tilliden ved ikke at blive forblændet af hans historier og ende som mikrofonholder. Det ville vi ikke. Men i denne sammenhæng funger det bedst at være kritisk, når man er lukket ind i hjemmet. Så vi har stillet ham spørgsmålene, også de kritiske. Nogle gange var svaret, at sådan så han ikke på sagen. Og så har vi fremlagt hans holdning. Vi har været meget opmærksomme på ikke at blive et heppekor for rockerne.
Hvad gjorde I, når Chesters egen forklaring stod over for domme eller myndighedernes version?
- Vi udlægger begge ting i bogen - også selvom hans forklaringer ikke var enslydende med domme eller myndighedernes udlægning. Vi har forsøgt at faktatjekke hans udtalelser med domme, avisartikler med videre, men det har ikke været muligt alle steder. Og i det tilfælde fremgår det af bogen, at det er hans udlægning. Chester og familien har haft mulighed for at læse kapitlerne og kommentere, men det er meget få steder, der er justeret efterfølgende.
Overvejede I, om arbejdet med bogen kunne skade eller belaste mennesker, der tidligere havde været udsat for rockermiljøet?
- De overvejelser har vi haft mange af undervejs i arbejdet med bogen - at der rundt om sidder nogle ofre for kriminalitet. Ifølge Christian selv har han kun lagt hånd på personer, der var i miljøet. Vi har talt med én af dem, men han ønskede ikke at få rippet op i det.
Hvorfor overhovedet give familien Grünwaldt en stemme?
- Fordi det grundlæggende er interessant, hvordan en rockers liv påvirker familien. Den historie fik vi mulighed for at fortælle her. Den skal ikke retfærdiggøre de ting, der har fundet sted, men måske forklare noget af det. Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker