Dansede på bordene: Nu fylder Olivia 100

Der festes igennem, når damerne indtager den traditionsrige frokost på Dølle.

Og midt i festlighederne kunne man indtil for få år siden finde Olivia, der ikke lod sin alder stå i vejen for en god fest.

Forleden fyldte hun 100 år, og i hjemmet på Kildevænget i Sakskøbing blev minderne om de festlige damefrokoster atter engang endevendt.

- Vi gav hver 1.000 kroner, og så var det alt sammen betalt. Mad og drikkelse. Det var hyggeligt. Jeg har stadig alle billetterne, fortæller hun om de festlige lørdage med dans på borde og bænke på det lollandske marked.

Selv om Olivia deltog helt op til hun var midt i 80’ene og med tiden var blandt de ældste deltagere, holdt hun sig ikke tilbage.

På et tidspunkt blev det ligefrem annonceret over højttaleren, at hun var den ældste dame ved festen, som stadig kunne følge med de unge, både når der skulle skåles og danses.

I 11 år var damefrokosten en fast tradition. Fire festligt klædte damer tog af sted sammen. Og i flere år blev de hentet i limousine hjemme på Idalundvej.

- Den tur kostede selvfølgeligelig også noget, konstaterer fødselaren.

 En "herregårdstøs"

De festglade minder står i kontrast til en opvækst, hvor arbejde og pligter tidligt blev en del af hverdagen.

Olivia blev født med det borgerlige navn Ellen Sofia Olivia Jørgensen i 1926. Hendes mor var polsk og hendes far svensk, og begge havde fundet vej til Danmark for at arbejde.

Familien boede flere steder i tilknytning til lollandske herregårde, hvor forældrene arbejdede. Selv omtaler Olivia sig som en ”herregårdstøs”, fordi det var det miljø, hun voksede op i.

Da hun var fem-seks år, flyttede familien til Hardenberg, det nuværende Krænkerup. Hun gik på Kalø skole og blev konfirmeret i Kalø kirke i 1940. Derefter skulle hun, ligesom mange andre unge på de tider, ud at tjene.

- Når vi blev konfirmeret, var vi tjenestepiger, og drengene var tjenestedrenge, fortæller hun.

Hun arbejdede på forskellige gårde, og som ung tog hun også til Gentofte Amtssygehus for at arbejde som gangpige. Opholdet blev dog kort.

- Jeg havde så meget hjemve og efter få måneder vendte jeg tilbage til Lolland, fortæller hun.

Og her er hun blevet lige siden med et langt arbejdsliv med blandt andet sæsonarbejde i frugtplantager, fabriksarbejde og siden 24 år på Eggert Pedersens planteskole i Sundby, hvor arbejdet spændte fra markarbejde til stiklinger og potning.

En særlig gave

Et af de steder, der for alvor kom til at danne ramme om Olivias liv, var Idalundvej. Her boede hun i mere end et halvt århundrede. Mange af årene med sin mand Verner, der døde i 1988.

Livet på Idalundvej bød også på et stærkt naboskab. Naboerne gik sammen om at købe et telt, og hvert år den tredje lørdag i august blev der holdt vejfest på en ledig grund. 

Da Olivia fyldte 80 år, samlede naboerne penge ind til en bustur til Polen - en særlig gave til kvinden med de polske rødder.

For få år siden flyttede hun til en ældrebolig i Sakskøbing, men det er det stadig oplevelserne med fællesskab, arbejde og fest, der står tilbage.

Som hun selv siger i forbindelse med sin 100-års fødselsdag, der blev fejret borgmesterbesøg, familiefest og telegram fra kongen.

- Jeg dør ikke af nysgerrighed. Og så kan folk tænke, hvad de vil.