Den 20-årige mand valgte at træde speeden i bund, da politiet forsøgte at få ham til at stoppe. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dramatisk biljagt over Falster og Lolland: 20-årig dømt efter vild flugt
Politiet måtte tage usædvanlige midler i brug for at stoppe den unge mand, som under flugten blandt andet kørte over for rødt flere gange. Nu er han dømt efter den dramatiske biljagt tidligere i år.
Men det hele skete i virkeligheden, da 20-årige Alex Motyka Nielsen spillede hovedrollen i en hæsblæsende biljagt, der strakte sig over både Falster og Lolland.
Derfor skriver vi navnet
I udgangspunktet nævner Folketidende navnet på dømte personer, når dommen lyder på et års ubetinget fængsel eller mere.
En biljagt, der nu koster ham en tur bag tremmer.
Tæt på sammenstød
Sidst på eftermiddagen lørdag den 2. maj nægtede han at stoppe, da politiet forsøgte at bringe ham til standsning på Sydmotorvejen på Falster.
Annonce
Bag rattet i en polsk indregistreret bil valgte den 20-årige i stedet at trykke speederen i bund.
Herfra gik turen videre sydpå. Alex Motyka Nielsen kørte af motorvejen ved Eskilstrup og fortsatte videre mod Nykøbing. På Gaabensevej måtte en anden bilist foretage en kraftig undvigemanøvre for at undgå et sammenstød.
Videre mod Lolland
Med alt for høj hastighed, flere overhalinger over spærreflader og højre om samt flere gange over for rødt ræsede den 20-årige videre fra Nykøbing over Kong Frederik IX's Bro til Lolland med retning mod Sakskøbing.
Først på Saxes Alle i Sakskøbing lykkedes det at få den 20-årige stoppet. Her lagde politiet nogle såkaldte "stop sticks" ud på vejen, som punkterede to af dækkene.
Der blev kørt meget hurtigt. Eftersættelsen varede 25 minutter fra klokken 17.20 og frem til klokken 17.45.
I bilen sad en anden person ud over den 20-årige fører.
Fængselsstraf
Onsdag var sagen for Retten i Nykøbing.
Her stod Alex Motyka Nielsen tiltalt for at forvolde fare for andre og for den meget lange stribe af færdselslovsovertrædelser, herunder såvel narkokørsel som kørsel i frakendelsestiden. Han var nemlig påvirket af THC på gerningstidspunktet, ligesom han tidligere havde mistet sit kørekort.
Annonce
Retten valgte at idømme manden et års fængsel. Han blev også frakendt førerretten i syv år, og hans bil blev konfiskeret.
Ved anholdelsen var han i besiddelse af 36,5 gram MDMA og en ulovlig kniv. De overtrædelser blev han også dømt for.
Han valgte at tage betænkningstid i forhold til at anke dommen.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Kæmpeskulpturer i Storstrømmen er rykket et skridt videre
Tavse politikere: Mundkurv i Bodil-sagen
Tidligere NFH-profil skifter til ligarival
Borgmester og udvalgsformand tager pris med hjem fra Christiansborg
"Jeg har lyst til dig": Upassende beskeder fylder i overgrebssag mod plejefar
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
DMI udsender varsel
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie
Afføring smurt ud på toiletter og ødelagte møbler på spritny skole
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter