Fødevareordfører råber op: Nu må ministeren på banen

Her er spørgsmålene, som ministeren skal svare på

Mener ministeren, at Fødevarestyrelsen har de fornødne redskaber og en tilstrækkelig kontant opfølgning overfor store fødevare- og grovvarevirksomheder, når virksomheder svigter på såvel fysisk hygiejne som den afgørende sporbarhed, der skal sikre, at ulovlige eller farlige fødevarer ikke når forbrugerne? 

Vil ministeren, på baggrund af de gentagne sager om svigt i hygiejne, skadedyrssikring og sporbarhed hos store fødevarekoncerner tage initiativ til et eftersyn af fødevarelovens sanktionskatalog med henblik på at hæve bødeniveauet, indføre omsætningsbestemte bøder eller skærpe muligheden for at sætte en virksomhed i karantæne ved alvorlige og gentagne overtrædelser? 

Sagerne om rotter, skimmel og manglende sporbarhed hos Danish Agro og Nordic Sugar har ikke kun vakt opsigt lokalt.

Nu lander Folketidendes afsløringer som en varm kartoffel på på erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaards bord, idet han også ansvarlig for fødevareområdet.

Det er fødevareordfører Rasmus Vestergaard Madsen (Enhedslisten), der vil have Martin Lidegaard (Radikale Venstre) på banen.

- Det er dybt bekymrende at se, hvordan gentagende sjusk fortsætter. Det skal jo være sådan i Danmark, at der er styr på det, når man håndterer fødevarer, lyder det fra fødevareordføreren.

Han vil derfor nu have ministeren til at forholde sig til den konkrete sag med Danish Agro.

Det ene spørgsmål, han skal svare på, drejer sig om Fødevarestyrelsen og om deres sanktionsmuligheder er afskrækkende nok. Og så skal ministeren også forholde sig til idéen om nye bødetakster bundet op på virksomhedens omsætning og til sidst, om han vil give Fødevarestyrelsen mulighed for at sætte en virksomhed i karantæne tidligere end i dag.

Alt for små bøder

Rasmus Vestergaard Madsen mener, at bøder i størrelsesordenen 7.500 kroner til 30.000 kroner, som vi har set i sagerne om massive rotteproblemer og manglende sporbarhed hos Danish Agro er alt for små til virksomheder, der omsætter for milliarder.

Hvor stor skal en bøde være, tror du, før det har en afskrækkende effekt, som du efterlyser?

- Jeg ved ikke, om jeg kan sætte et præcist tal på, men selvfølgelig skal bøderne have en effekt. Det er klart, hvis man har en milliardvirksomhed og får en bøde på nogle tusinde kroner, så er det jo i småtingsafdelingen.

Du nævner også sporbarhed i dine spørgsmål til ministeren?

- Det er jo selvfølgelig helt afgørende, at der er styr på sporbarheden, dels for jo at kunne sikre, at det er nogle sunde fødevarer, vi spiser, men jo også som eksemplet med Nordic Sugar viser, at vi kan garantere over for forbrugerne, at det produkt, de køber, faktisk er økologisk, siger Rasmus Vestergaard Madsen.

Det sker med henvisning til, at Fødevarestyrelsen sidste år beslaglagde næsten 350 tons sukker hos Nordic Sugar, da man ikke kunne dokumentere den økologiske sporbarhed. Selvom virksomheden lovede at fremskaffe dokumentationen, skete det aldrig, og Nordic Sugar valgte i sidste ende at sende sukkeret ud i markedet som konventionelt sukker.

Overvejer et samråd

Fødevareordføreren fortæller, at når der er eksempler på, at der ikke er styr på tingene, så skal der rettes op.

- Når Fødevarestyrelsen i det her tilfælde med Danish Agro har meldt ud, at de har brugt alle værktøjer i værktøjskassen, men at der så sent som i dag, er kommet en ny historie med problemer med noget raps i Køge, så gør det mig da bekymret. Og det er jo også derfor, jeg har bedt ministeren om at forholde sig til det.

Hvis ministeren ikke vil lave et eftersyn af sanktionskataloget, er du så klar til at tage det næste skridt og indkalde til et samråd?

- Jeg tænker, jeg vil tage dialogen med ministeren, men det kan jo sagtens være, at hvis han ikke reagerer på de her bekymrende historier, jamen, så kunne det da være nærliggende at indkalde ham i et samråd og høre, hvorfor han ikke vil sikre de nødvendige redskaber til Fødevarestyrelsen og lave et gennemsyn for at se, om de her sanktioner faktisk er hårde nok.

Rotter hos Danish Agro

Rottealarm hos Danish Agro: Se Fødevarestyrelsens fotos

Sket fem gange

Danish Agro har fået bøder for massive problemer med skadedyr i både 2025 og 2026. Hvordan sikrer man, at det ikke bare ender med en gentagelse i 2027?

- Der skal jo i hvert fald være en virksomhed, som skal have helt styr på deres processer - både i forhold til sporbarhed, men jo også i forhold til at sikre, at der ikke sker en kontaminering på deres lokationer, siger han og gentager, at det derfor er nødvendigt, at man fra politisk side sikrer, at Fødevarestyrelsen har de værktøjer, de skal bruge til at sanktionere, når der opstår problemer.

- Og det er jo i sidste ende den ansvarlige minister, som skal sørge for, at der er det, og det vil jeg, bruge noget energi på at presse ham til.

Det er sket fem gange, at en virksomhed er blevet sat i karantæne, oplyser Fødevarestyrelsen til Folketidende. For at myndigheden kan sanktionere med karantæne, skal en virksomhed have udvist dårlig regelefterlevelse i mindst 12 måneder.

Ministeren har fire uger til at svare på spørgsmålene.