- Vi er ikke kommet op på vandstande, der er helt så høje som prognoserne fredag eftermiddag. Der er omkring én meter mere vand end normalt, og det gælder hele vejen fra Møn, rundt om Gedser og Rødbyhavn og op til Nakskov. Og også i smålandsfarvandet, hvor vi ligger mellem 80 og 90 centimeter over den normale vandstand, sagde vagthavende meteorolog ved DMI Jens Lindskjold til Folketidende tidligere i dag.
En meters forhøjet vandstand er i nogle områder helt normalt, men for Sydhavsøerne og Smålandsfarvandet kan det gøre en stor forskel. Her varierer vandstanden normalt med omkring 10 centimeter.
Heldigvis blev det ikke så slemt, men alligevel har søndagens forhøjede vandstand efterladt spor på de sydlige kyster.
Nok blev oversvømmelserne ikke så slemme, som man kunne have frygtet, men på Lundehøje Havn er det søndag eftermiddag tydeligt, at vandet har stået højt.
Husene er hævet på pæle over jorden, og det har reddet mange fra at få vand indenfor. Pælene bærer endnu præg af, at vandet har stået højt tidligere på dagen.
Vejen ud til den lille fritidshavn er da også stadig spærret. Godt halvvejs ude, efter vejen har passeret over diget, står Østersøens vand ind over vejen. Derfor er eneste vej til havnen at gå på toppen af diget.
Minder fra stormfloden
Lundehøje Havn var en af de havne, der blev hårdt ramt af ødelæggelser ved stormfloden for næsten præcis tre år siden.
Stormfloden, som førte til mindre digebrud flere steder, ramte Syddanmark sidst på eftermiddagen 20. oktober 2023.
I løbet af natten gav stormfloden massive ødelæggelser i blandt andet Hesnæs og på nogle af de sydlollandske havne.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
August hyldet af NFC: - Det var ret rørende for mig
Vandstands-varsel afblæst, men der kan være problemer lokalt
Fra München og Manchester til Nakskov: Mirza vender hjem
Sydhavsøerne stormede gennem Vestjylland
Op til 120 centimeter over daglig vande: Her kan du hente grus og sandsække
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland