Ulykke

Både politi, ambulance og en lægehelikopter blev kaldt til stedet. Foto: Presse-fotos.dk

Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet 

En lægehelikopter blev tilkaldt til en ulykke på Vestlolland.

Offentliggjort

En mand på cykel blev fredag omkring middagstid fundet livløs i rabatten ved krydset, hvor Tårs Landevej, Adamsgavevej og Købelevvej møder hinanden lidt nord for Branderslev på Vestlolland.

Det var en forbipasserende, der fandt manden, og slog alarm til 112.

Men politiet ved ikke, hvad der præcis er sket, for ingen har tilsyneladende set hændelsen.

Der blev tilkaldt både politi, ambulance og en lægehelikopter. Manden er i live, men ikke ved bevidsthed. Han er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalets traumecenter.

Umiddelbart er der ikke tegn på, at han skulle være blevet kørt ned. Politiet antager indtil videre, at manden måske har fået et ildebefindende.

Vejene omkring ulykkesstedet var spærret i en periode, men der skulle nu være åbent igen, oplyser politiet til Folketidende.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Politiet spærrede flere veje i området for at skabe plads til helikopterens arbejde. Foto: Presse-fotos.dk

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.