Om lidt begynder skolernes efterårsferie.
En hel uge med tid og plads til, at hele familien kan være sammen og hygge sig med forskellige aktiviteter. Men hvad skal man finde på?
Her hos Folketidende har vi forsøgt at samle en miniguide med mulige aktiviteter.
Middelaldercentret:
Centret holder åbent fra mandag til fredag, og udover at se ridderturnering og blideaffyring kan man blandt andet også prøve at lave sin egen helbredende salve.
Knuthenborg Safaripark:
Her kan man blandt andet komme med på bjørneformidling alle hverdage klokken 11, hvor personalet fortæller om parkens relativt nye bjørmne.
Der er også mulighed for at skære sit eget græskar til halloween, og så er det ved at være sidste chance, hvis man vil se skelettet af den store dinosuar T. Rex Trinity.
Frilandsmuseet De Gamle Huse:
Museet i Maribo har en række arrangementer i løbet af efterårsferien. Søndag, når ferien starter, er der eksempelvis håndværkerdag, og mandag, tirsdag og onsdag aftener fra klokken 18.30 til 21.00 kan man komme med til "Den mørkeste nat" og gå på spøgelsesjagt.
Børneloppemarked:
I Nykøbing er der børneloppemarked på Torvet mandag fra klokken 11 til 15, og hele ugen er der forskellige halloween-aktiviteter - blandt andet græskarskæring - rundt om i byen. Det kan man læse mere om på Vores Nykøbings hjemmeside.
Blå blink i Gedser:
På fiskerihavnen i Gedser er der tirsdag 13. oktober den årlige Blå blink-dag, hvor man kan møde politi, brandvæsen, kystberedskab og lignende myndigheder og se lidt af, hvad de kan. Det er fra klokken 10 til 15.
Fuglsang Kunstmuseum:
På Fuglsang Kunstmuseum er der kreativ familieworkshop søndag, mandag og tirsdag fra klokken 11 til 13.
Biblioteket:
På Hovedbiblioteket i Nykøbing er der højtlæsning og workshop for børn onsdag fra klokken 10.00 til 11.30, hvor børnene kan bygge deres egen rumraket.
Hop i hallen:
Lørdag 10. oktober, når efterårsferien begynder, inviterer Nørre Alslev Gymnastikforening til "Hop i hallen" i Nørre Alslev Sportshal fra klokken 10 til 14. Det er en familieaktivitet for alle børn fra 0 til -6 år og deres forældre eller en anden voksen, som har lyst til fri leg på foreningens mange redskaber.
Besøg museum i lygternes skær:
Torsdag aften slukker man lyset, men åbner dørene for publikum på Museum Obscurum i Nykøbing. Museet holder aftenåbent fra klokken 17 til 21. Her kan man i lygternes skær bevæge sig gennem museets dunkle stuer – og gennem dets særudstilling om ånder og spøgelser.
Spøgelseshus på Torvet:
Og har man ikke fået nok af uhygge, kan man både fredag 16. og lørdag 17. oktober se, hvad der gemmer sig i Falster House of Horrors spøgelseshus på Torvet i Nykøbing. Der er åbent fredag fra klokken 17 til 20 og lørdag fra klokken 17 til 19.
Afternoon tea:
I den lidt mere hyggelige afdeling kan man både fredag 16. oktober og lørdag 17. oktober klokken 14 komme til traditionel engelsk afternoon tea i Café Pastel i Vestergade i Stubbekøbing.
Motorcykelmuseet lukker:
Søndag 18. oktober, efterårsferiens sidste dag, er også årets sidste åbningsdag for Motorcykelmuseet i Stubbekøbing. Museet holder åbent fra onsdag til søndag i efterårsferien fra klokken 10 til 16.
Dette er blot et udsnit af de mange forskellige aktiviteter, der finder sted på Sydhavsøerne i løbet af efterårsferien. Der er flere andre aktiviteter, som vi ikke fik plads til at nævne her.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet