Folketidende kan nu give et unikt indblik i erklæringen mellem Karl-Johan von Rosen og Lolland Forsyning. Arkivfoto: Marianne Knudsen, Lolland Forsyning, skærmbilleder
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Hensigtserklæringen om datacentret ved Nakskov viser, at der ligger mere bag datacentret end dieselgeneratorer.
Parterne i hensigtserklæringen vil fortsætte dialogen og udføre følgende:
gennemføre tekniske og økonomiske analyser,
undersøge muligheder for finansiering og støtteordninger,
afklare regulatoriske og infrastrukturelle forhold,
samt identificere konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter.
Kilde: Hensigtserklæringen
Et af de store spørgsmål om datacentret ved Nakskov har været "Hvilken strøm skal centret bruge til drift?".
I sagsfremstillingen til kommunen nævnes dieselgeneratorer, men de er kun til nødstilfælde. Her står der intet om, hvilken strøm datacentret skal bruge.
Folketidende har fået aktindsigt i dokumenter, der løfter sløret for, hvor strømmen skal komme fra.
"Parterne undersøger i fællesskab mulighederne for at etablere vedvarende energi til drift af datacentret," står der er i hensigtserklæringen mellem lodsejer Karl-Johan von Rosen, som står bag datacentret, og Lolland Forsyning.
Til gavn for lokalsamfundet
Annonce
Visionen er, at flere virksomheder i industriområdet Stensø ved Nakskov skal kunne dele og udnytte energiressourcer på tværs.
I hensigtserklæringen står der nobelt, at erhvervsudviklingsfirmaet Green X Energy Nakskov, som er ejet af Karl-Johan von Rosen, vil skabe langsigtede bæredygtige synergier, der gavner både erhverv og lokalsamfundet.
Hensigtserklæringen mellem Green X Energy Nakskov, Fredsholm Gods og Lolland Forsyning er ikke en bindende aftale. Det er en erklæring på at undersøge et muligt samarbejde.
Green X Energy ønsker at levere overskudsvarme fra datacentret til fjernvarmenettet.
Parterne forventer, at datacenteret skal køles ved brug af teknisk vand, og at anlægget kan bidrage til en mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af ernergiressourcer.
"Projektet vurderes samtidig at kunne bidrage positivt til lokal og regional udvikling, herunder tiltrækning af investeringer, virksomheder og arbejdspladser," står der også i erklæringen.
Ligesom hensigtserklæringen som Lolland Forsyning indgik med Stender Innovation om datacentret i Rødby er denne erklæring også indgået 3. juni 2026.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Stoppet med overlæs på 91 procent, men uden kørekort
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Påvirket NFC-formand om økonomirod: Ansvaret er mit
Stikker kæp i hjulet på datacenter-planer
Anholdt på Lolland: Flere taget for menneskesmugling af prostituerede
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland