Kan erstatte gammel bro

Visionen bag DE REJSENDE er at omdanne fire af de tilbageværende brofæster fra den gamle Storstrømsbro til monumentale skulpturer midt i Storstrømmen. Visualisering: Bibi og Thomas Kadziola

Kæmpeskulpturer i Storstrømmen er rykket et skridt videre

Billedhugger Thomas Kadziola eksperimenterer med et særligt materiale i stort kunstværk, men mangler hjælp fra lokalområdet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Arbejdet med kunstprojektet DE REJSENDE ved den gamle Storstrømsbro er rykket et skridt videre.

Billedhugger Thomas Kadziola, der også står bag Dodekalitten på Lolland, er begyndt at arbejde på en prototype til det store kunstprojekt i Storstrømmen.

Vi ved godt, at der stadig er lang vej, og at vi skal skaffe betydelige midler, før den fulde vision kan realiseres.

Jesper Adler

Visionen bag DE REJSENDE er at omdanne fire af de tilbageværende brofæster fra den gamle Storstrømsbro til monumentale skulpturer midt i Storstrømmen og dermed skabe et nyt vartegn for Sydsjælland og det omkringliggende område.

Billedhugger Thomas Kadziola, der står bag Dodekalitten, er her fotograferet sammen med Dronning Mary i sommer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skal tiltrække turister

Samtidig er ambitionen at give en del af områdets industrihistorie nyt liv gennem et kunstprojekt, der kan blive en attraktion for både lokale og besøgende.

Arbejdsgruppen håber, at de færdige skulpturer vil kunne tiltrække tusindvis af turister årligt, både fra land- og vandsiden.

Det skal ikke blot skabe opmærksomhed om området, men også komme det lokale erhvervsliv til gode i form af flere gæster på caféer, restauranter og overnatningssteder.

Der er dog fortsat et stykke vej, før visionen kan blive til virkelighed.

- Vi ved godt, at der stadig er lang vej, og at vi skal skaffe betydelige midler, før den fulde vision kan realiseres. Men ved at stå sammen lokalt kan vi skabe det første fundament for noget, der vil løfte hele vores område i fremtiden, siger formand for arbejdsgruppen Jesper Adler.

Jernskrot skal bane vejen

Dodekalitten har mange besøgende. Arkiv: Jan Knudsen
Dodekalitten nær Kragenæs er blandt landsdelens største attraktioner. Arkivfoto: Jan Knudsen

I første omgang handler det om at få fremstillet en prototype, der kan vise, hvordan de kommende skulpturer skal tage sig ud.

Skal Storstrømsbroen fra 1937 mon ende som et kæmpestort kunstværk? Arkivfoto: Anders Knudsen

Prototypen skal blandt andet bruges i forbindelse med kommende fondsansøgninger, hvor en konkret model kan være med til at skabe opbakning til projektet og sikre den nødvendige finansiering.

Thomas Kadziola eksperimenterer med genbrugsstål, men mangler nu materialer og hjælp fra lokale håndværkere for at komme videre med arbejdet.

Efterlyser mere stål

Derfor opfordrer arbejdsgruppen bag projektet lokale virksomheder, håndværkere og private til at donere overskydende stål og metalrester, der kan bruges til prototypen.

Arbejdsgruppen har allerede modtaget en portion jern fra Sydhavnens Smede- og Maskinværksted, men der er brug for mere.

Helt konkret efterlyses stålplader og metalstykker i tykkelser fra 1,5 til 3 millimeter. Stålet skal være ikke-galvaniseret, og der må ifølge arbejdsgruppen meget gerne være tale om rester og afskæringer, som ellers ville ende som skrot.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.