F+

Et kæmpetræ skabte natten til søndag stor ravage i ved en ejendom i Systofte. Privatfoto

Kæmpetræ vælter tæt ved byrådspolitikers landidyl

Mystisk brag vækkede René Christensen og Cecilie Winther Kristensen midt under uvejret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Uvejret natten til søndag rasede med voldsom styrke hjemme hos René Christensen og Cecilie Winther Kristensen i deres nyistandsatte landidyl i Systofte.

Klokken 3.30 natten til søndag vågnede således parret begge ved en høj og usædvanlig lyd.

René Christensen og Cecilie Winther Kristensen vågnede brat, da træet ramte udbygningen. Privatfoto

- Vi vågnede og tænkte: Hvad pokker var det? Vi kunne godt høre, at der var et eller andet, der var gået i stykker, fortæller René Christensen, der udover at være indehaver af et nedlagt landbrug også er byrådsmedlem for Moderaterne.

Parret stod op og gik ud i gården for at undersøge, hvad der var sket.

René Christensen og Cecilie Winther Kristensen blev for et år siden husejere i Systofte. Arkivfoto: Maria Glasius Lange

- Vi var ude i gården og kigge, men der var ikke noget. Porten var lukket, og vi kunne ikke finde noget, så vi gik i seng igen.

Men den mystiske lyd blev ved med at rumstere i hovedet på dem.

- Til sidst fik jeg en mistanke om, at vinden måske havde fået fat i en dør ved laden bag huset. Derfor besluttede jeg mig for at stå op endnu en gang, fortæller han her dagen efter de dramatiske øjeblikke.

Og denne gang fandt han forklaringen.

- Så kom jeg derud. Og så lå der bare et træ over det hele, fortæller han.

Slap med skrækken

Et stort træ var knækket i uvejret og væltet ned over en af ejendommens udbygninger.

Vi er meget, meget heldige. Vi har jo lige fået lagt nyt tag og fået nye vinduer i huset.

René Christensen

- Jeg kiggede jo først på, om det havde ramt varmepumpen. Det havde det ikke. Og om det havde ramt selve huset. Det havde det faktisk heller ikke rigtigt, bortset fra noget tagrende.

Dermed kunne parret ånde lettet op og gå i seng igen.

Først da det blev lyst søndag morgen, kunne René Christensen danne sig det fulde overblik. Ud over en ødelagt tagrende har det væltede træ også ramt et gammelt hønsehus.

René Christensen og Cecilie Winther Kristensen overtog det nedlagte landbrug i Systofte for præcis et år siden. Privatfoto

Men det kunne være gået langt værre, vurderer René Christensen.

- Vi er meget, meget heldige. Vi har jo lige fået lagt nyt tag og fået nye vinduer i huset. Tænk hvis træet var væltet ned over selve huset. Det havde været ærgerligt, siger han.

Knækkede også i 1999

René Christensen og Cecilie Winther Kristensen overtog det nedlagte landbrug i Systofte for præcis et år siden. Siden har han fået fortalt, at træet også kom voldsomt til skade under den historiske storm i december 1999.

Dengang slog lynet ned i træet, som knækkede. Men i løbet af de følgende 27 år voksede det op igen.

Nu er historien tilsyneladende gentaget sig.

- Det er faktisk knækket det samme sted, som det knækkede dengang, fortæller René Christensen.

Han formoder derfor, at der har været en svaghed i træet siden den første skade.

Træet blev også voldsomt ramt under den historiske storm i december 1999. Privatfoto

Nu venter arbejdet med at få de store stammer fjernet fra ejendommen. Og det bliver ikke noget, René Christensen selv kaster sig over med en almindelig motorsav.

Hønsehuset i baghaven har det ikke godt efter weekendens uvejr. Privatfoto

- Det er jo nogle kæmpe stammer. Jeg har ikke en motorsav, der kan skære det der stykke. Der skal professionelle folk på, konstaterer han.

Derudover skal forsikringsselskabet kontaktes, så der kan blive taget hånd om skaderne.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.