Frank Lynge oplever stor interesse i kommunens sommerhuse. Arkivfoto: Katrine Sabroe Christensen
På et år er priserne steget med cirka 15 procent og lige nu er der ikke noget, der peger på, at det stilner af.
Især er sjællændere og københavnerne begyndt at få øjnene op for skønheden på Sydhavsøerne.
- Der er flere og flere, der kommer nordfra og kigger på vores sommerhuse. Sommerhusene er blevet for dyre oppe i Nordsjælland. Så de har fundet ud af at ved at køre halvanden time sydpå i stedet for at køre en times tid nordpå, jamen så får de meget mere for pengene, siger Frank Lynge, indehaver af Nybolig Maribo og Rødby.
Hurtigt salg
Annonce
Efter otte dage på markedet er salgsaftalen på bordet for et sommerhus i Stubbegårdsparken. Og det er købere fra Hovedstaden, der har øjnet et godt køb til under en million kroner.
- Men altså, vi mærker en stigende interesse efter gode sommerhuse. Det må vi indrømme. Og kvadratmeterpriserne, de ligger jo altså på de der 16-18.000 kroner kvadratmeteren hos os, siger Frank Lynge.
I forhold til sommerhuspriserne på Nordsjælland får man meget mere hus for pengene. Der sniger kvadratmerprisen sig helt op på 55.500 kroner i Helsingør Kommune.
Man får altså lige omkring tre gange så meget sommerhus for pengene på Lolland.
Her halter det
Især er det Lollands sydkyst, der trækker købeglade københavnere til.
- Det er områder omkring Kramnitse, Hummingen og Bredfjed-området, hvor vi sælger flest sommerhuse. Der, hvor vi kan se, det går noget langsommere, det er på øerne Askø og Femø på grund af færgen, der tager 40 til 45 minutter. På Fejø er der egentlig god efterspørgsel, siger Frank Lynge.
På Æbleøen har Nybolig lige solgt et sommerhus på Birkestien til 1,7 millioner kroner, fremhæver han.
- Det går egentlig ret godt lige nu, siger mægleren.
Selvom Folketidende ikke ligefrem er en københavneravis, kommer der alligevel et sparetip fra Frank Lynge til de naturelskende hovedstadsborgere.
Annonce
- Hvis man kan leve med, at sommerhuset ligger en kilometer eller to fra vandet, jamen så får du noget til halvdelen eller måske en tredjedel af prisen, hvis man køber en flexbolig, siger Frank Lynge og påpeger at kvadratmeterpriserne er markant lavere på villaer i kommunen.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
90-årige Leif bestjålet i indkøbskøen: Nu advarer han andre
Femern-byggeriet ramt af stort hackerangreb: Skibe ligger stille
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Byrådspolitiker: - Vi forstår det ikke helt, men vi stemmer for
Analyse viser stor forskel på kommunernes opsparing
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker