Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse

Det private bosted Langholt på Falster står til at miste sin godkendelse som socialt tilbud.

Socialtilsyn Øst traf den 30. september afgørelse om, at godkendelsen ophører tre måneder efter afgørelsen.

Det er ikke den pædagogiske indsats eller borgernes trivsel, der får tilsynet til at trække stikket. Tværtimod vurderer Socialtilsynet fortsat, at der er den fornødne kvalitet på blandt andet trivsel, metoder og medarbejdernes kompetencer.

Problemet er økonomien og ledelsen.

Penge i mursten og dyre biler

Bostedet har gennem flere år opbygget store overskud, og en del af pengene er blevet brugt på ejendomme.

Læs også

Bostedet Langholt lukker

Socialtilsynet bemærker, at der også er købt ejendomme uden ekstern låneoptagelse. Dermed er penge blevet bundet i mursten frem for at stå som likvidt beredskab.

Tilsynet peger også på, at overskuddene er blevet akkumuleret i selskabet og blandt andet brugt på ejendomsinvesteringer. Da ledelsen samtidig ejer selskabet, betyder det ifølge tilsynet, at der skabes økonomisk værdi i det lederejede selskab.

Også ledelsens biler har fået en plads i afgørelsen.

Bostedet havde to aktive leasingaftaler på en Audi og en BMW. Aftalerne blev ifølge tilsynets materiale forlænget, mens økonomien allerede var under kritik.

Fra budget 2025 til budget 2026 steg de samlede omkostninger til ledelsesbiler med 26,64 procent.

Socialtilsynet understreger, at bilerne ikke i sig selv er afgørende. Kritikken går på, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad har kunnet forklare, hvorfor udgifterne var nødvendige på et tidspunkt, hvor tilsynet allerede havde rejst alvorlig kritik af forvaltningen af de offentlige midler.

Færre ansatte, men større overskud

I 2025 budgetterede bostedet med 77,5 fuldtidsstillinger, men endte med 66.

Det er 11,5 færre fuldtidsstillinger end planlagt.

Læs også

Ansat om Langholt-lukning: – Det her er så langt fra retfærdighed, som noget kan være

Samtidig blev overskuddet omkring 163 procent større end budgetteret. De samlede lønudgifter udgjorde 58,18 procent af omsætningen og lå dermed lavere end hos mindst 90 procent af de sammenlignelige tilbud.

Og det er ikke kun ét år, Socialtilsynet hæfter sig ved.

Tilsynet beskriver et mønster over flere år, hvor bostedet har haft færre personaleressourcer og lavere lønomkostninger end budgetteret, samtidig med at omsætningen og overskuddene er blevet større end forventet.

Det rejser ifølge tilsynet tvivl om, hvorvidt de udgifter, der er lagt ind i taksterne til kommunerne, reelt har været nødvendige.

Mistede tilliden

Langholt har undervejs sænket ledelseslønningerne og senere besluttet at reducere taksterne.

Men Socialtilsyn Øst vurderer, at ændringerne først er kommet, når presset er blevet konkret.

Tilsynet skriver, at ledelsen og bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har vist vilje og evne til at rette op af egen drift, og at nødvendige ændringer i flere tilfælde først er kommet efter varsler eller sanktioner.

Derfor har Socialtilsyn Øst mistet tilliden til, at den nuværende ledelse og bestyrelse kan sikre en forsvarlig drift og en ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Læs Langholts svar på kritikken her:

Bosted har mistet godkendelse

Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse