Bosted har mistet godkendelse

Arkivfoto: Anne Katrine Petersen

Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse

Ledelsen på Langholt afviser store dele af Socialtilsyn Østs kritik og har nu klaget over afgørelsen om at fratage bostedet godkendelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Langholt er dybt uenig i Socialtilsyn Østs afgørelse om at fratage bostedet godkendelsen.

Det skriver Casper Valeur, souschef og partner i Langholt, i et svar til Folketidende.

- Vi mener, at afgørelsen er uproportional i forhold til de forhold, der er fremhævet, skriver han.

Han understreger samtidig, at sagen handler om økonomi og organisation - ikke om mangler i den pædagogiske indsats.

Forklarer overskuddet

Socialtilsynet har blandt andet kritiseret, at Langholt i 2025 havde færre ansatte end budgetteret og samtidig fik et langt større overskud end forventet.

Casper Valeur forklarer afvigelserne med blandt andet udskudte investeringer, uddannelsesaktiviteter, der ikke blev gennemført, og uforbrugte lønmidler.

Han fremhæver samtidig, at økonomistyringen er forbedret i 2026, og at overskudsgraden er reduceret til 5,45 procent.

Afviser kritik af biler og ejendomme

Ifølge Casper Valeur er en stor del af overskuddene blevet brugt på at forbedre de fysiske rammer for beboerne.

Om ledelsesbilerne oplyser han, at begge de omtalte biler siden er afleveret som led i en reduktion af ledelsesomkostningerne.

Han afviser også Socialtilsynets billede af, at Langholt først har handlet, når sanktioner var på vej.

Bostedet har nu klaget over afgørelsen. Klagen har opsættende virkning.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.