Lars Hvidtfeldt fylder 60: Det kan han aldrig få tilbage

Lars Hvidtfeldt har det bedst, når han føler, at han følger med udviklingen.

- Min største frygt i livet er ikke at kunne følge godt nok med og være bagefter.

Det er meget sigende for manden, der lørdag den 24. oktober fylder 60 år. For selv om CV’et efterhånden er langt, er nysgerrigheden stadig noget af det, han selv fremhæver først.

Samme formiddag som interviewet har han eksempelvis arbejdet med et projekt om brugen af droner til at opmåle træer og vurdere deres kvalitet. Ny teknologi, innovation og udvikling interesserer ham, og han beskriver sig selv som et menneske med stor virketrang.

Den begyndte tidligt. Allerede som tiårig hjalp han til hjemme på sin fars gård, blandt andet med at køre traktor.

Senere blev han landbrugselev, uddannede sig til cand.agro. og arbejdede blandt andet fire år på Landbrugsrådets kontor i Bruxelles, inden han siden blev direktør for Sydhavsøernes Landboforening.

I 2002 overtog han det historiske gods Gammel Kirstineberg i Nykøbing sammen med sin norske hustru, Linnéa.

Arbejdslivet har haft en pris

Når Lars Hvidtfeldt ser tilbage på de første 60 år, er der noget, han gerne ville have gjort anderledes.

Han ville gerne have været mere til stede for sine børn og sin hustru. Samtidig understreger han, at hustruens opbakning har været en forudsætning for, at han har kunnet nå så meget i arbejdslivet.

Tiden med børnene kan han ikke få tilbage. Derfor håber han, at der måske en dag kommer børnebørn, hvor han kan få mulighed for at råde lidt bod på det.

Arbejdspresset var også en af årsagerne til, at han efter seks år stoppede som viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- Det var jo 24/7. Jeg var på altid, også i weekenderne.

Kalenderen er dog stadig godt fyldt. I dag er han blandt andet formand for Folketidende Gruppen og Seges Fonden og sidder i bestyrelserne hos blandt andre Realdania, Hedeselskabet/Dalgas og Klimaskovfonden.

Med de mange poster følger også indflydelse. Og jo mere magt man får, desto mere oplagt bliver spørgsmålet om, hvem der egentlig tør sige én imod.

Lars Hvidtfeldt peger først på sin hustru og sine børn. Men han understreger, at modspil ikke kun hører privatlivet til. Også professionelt vil han gerne have mennesker omkring sig, der udfordrer ham og siger fra, hvis de mener, han tager fejl.

- Jeg vil gerne udfordres på mine synspunkter. Det er jo den eneste måde, et synspunkt og ting bliver bedre på.

For ham er det vigtigt, at en bestyrelse eller en ledelse ikke bliver et rum, hvor alle bare nikker. Tværtimod ser han uenighed som en nødvendig del af at træffe bedre beslutninger.

Savner mere fart på Lolland-Falster

Der er også noget, Lars Hvidtfeldt selv gerne vil skubbe til. Udviklingen på Lolland-Falster.

Han savner især en tydeligere plan for, hvordan området skal udnytte Femern-forbindelsen og nærheden til Nordtyskland. Det er ikke nok blot at lægge erhvervsjord ud, mener han.

- Hvad er det lige, man vil gøre for at gøre sig ekstra lækker, så tyskerne stopper i Rødby eller Nykøbing, når de er på vej over, og ikke bare fortsætter forbi?

Han efterlyser et Lolland-Falster, der er mere offensivt og visionært, men også mere realistisk om sin egen situation.

Golfen må vente lidt

Når arbejdet slipper sit tag, søger Lars Hvidtfeldt gerne ud i naturen. Han går på jagt, vandrer, tager til Norge og spiller golf.

Handicappet ligger omkring 20, og ambitionen er, at tallet skal ned.

- Det bliver et forsæt i 60'erne.

Der er bare den udfordring, at golf kræver tid. Og tid har ikke altid været det, Lars Hvidtfeldt har haft mest af.

Der er dog også noget, Lars Hvidtfeldt selv mener, han burde være bedre til efter mange år.

- Jeg er overraskende dårlig til fransk.

Det er måske ekstra bemærkelsesværdigt, når man har tilbragt fire år med at arbejde i Bruxelles.

Når Lars endelig lander i sofaen, må det gerne være med en god thriller, hvor man skal følge ordentligt med for at gennemskue handlingen. Her holder nysgerrigheden altså heller ikke helt fri.