Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg

Et sund, hvor lystfiskere ifølge lokale ikke længere kan fange det, de kunne engang. Fedtemøg, der hænger i tang og ålegræs. Og et havmiljø, som de mener gør området mindre attraktivt for både turister og tilflyttere.

Det er noget af baggrunden for, at lokale kræfter fra Grønsund nu er med i et nyt borgerforslag, der skal lægge pres på Folketinget for at få gjort op med havbrugene.

Blandt initiativtagerne er Nina Munk Naylor fra Red Bogø Hav og Jeanette Stærk fra Stubbekøbing.

Målet er i sidste ende klart.

- Vi synes jo, havbrugene skal udfases. Vi vil gerne helt af med havbrug, siger Nina Munk Naylor.

Borgerforslaget lægger op til, at havbrug, som ikke kan dokumentere, at de overholder miljølovgivningen, skal stoppes. Samtidig ønsker stillerne et stop for nye havbrug og udvidelser.

Ifølge Nina Munk Naylor burde en konsekvent håndhævelse af de eksisterende regler i sig selv gøre det svært at fortsætte med havbrug.

- Der er en hel masse love og miljøreguleringer, og hvis man faktisk havde administreret efter dem, så tror jeg, det ville blive svært at drive havbrug, siger hun.

Bader i fedtemøg

I Stubbekøbing er Jeanette Stærks bekymring helt konkret bundet op på Grønsund.

Hun peger blandt andet på det fedtemøg, som hun oplever fylder stadig mere i vandet.

- Du kan bare gå ned ved badebroen i Grønsund. Så kan du se det med det blotte øje. Vi bader i store mængder af fedtemøg, siger hun.

Men det er ikke selve badeoplevelsen, der bekymrer hende mest.

- Min interesse kommer ikke, fordi jeg bader i fedtemøg. Min interesse kommer, fordi jeg ved, at vi har et iltfattigt sund i ringe økologisk tilstand.

Hun fortæller også, at lystfiskere, som har fisket i Grønsund gennem mange år, oplever, at der er langt mindre at komme efter.

- De siger, at der ikke er noget at fange i Grønsund længere.

Frygter regningen bliver lokal

Både Nina Munk Naylor og Jeanette Stærk mener, at diskussionen om havbrug ikke kun handler om natur.

Den handler også om, hvad et dårligt havmiljø betyder for et område som Nordfalster, Bogø og Stubbekøbing.

For Nina Munk Naylor er kysten og havet noget af det, der skal få folk til at bo og holde ferie i området.

- Alle de rekreative kvaliteter, der ligger i at bo i yderområderne ved kysterne, bliver forringet, når havmiljøet har det så skidt, siger hun.

Derfor mener hun også, at et levende hav på længere sigt kan være mere værd for lokalområdet end de arbejdspladser, der er knyttet direkte til havbrugene.

- Havet og kysterne, som er vores største attraktivitet, skal vi passe på. Jeg tror, det har en større økonomisk værdi på sigt. Det er vigtigere, at vi kan fastholde bosætning og turisme end de få arbejdspladser, der ligger i havbrugene, siger Nina Munk Naylor.

Jeanette Stærk vil ikke sætte et konkret tal på, hvad et bedre havmiljø vil betyde for turismen.

Men hun mener, at problemet er åbenlyst.

- Hvis du som turist tager rundt i landet, og du ved, at Grønsund er rigtig forurenet, så er det jo ikke noget, vi kan brande os på.

Vil have havbrugene helt væk

Nina Munk Naylor lægger ikke skjul på, at mindre udledning ikke er slutmålet.

Hun ønsker produktionen ud af havet.

- Uanset hvordan du driver et havbrug, så kaster du jo foderstoffer direkte ud i havet. Enten som foder, der ikke bliver spist, eller som afføring.

Jeanette Stærk håber nu, at især lokale borgere vil bakke op om borgerforslaget.

- Jeg håber selvfølgelig, at folk går ind og giver det en stemme og deler det.

Folketidende har henvendt sig til Grønsund Havbrug med henblik på en kommentar.