Drukneulykke

Arkivfoto: Ingrid Riis

Mand fundet død i Maribosøerne

En mand er torsdag fundet livløs i Maribosøerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag eftermiddag var politiet til stede ved Maribosøerne, hvor en livløs mand er bjærget fra vandet.

Vagtchef Kim Skov ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at manden har været ude at motionere, da han er faldet i vandet. Det vides ikke, hvad der præcist er gået forud for ulykken, men der er ingen mistænkelige forhold i hændelsen, siger vagtchefen.

Manden var 61 år gammel. De pårørende er underrettet.

- Vi har fundet hans cykel ikke så langt fra, hvor han blev fundet. Så det passer med, at hvis han er faldet i der, så har strømmen trukket ham op til, hvor vi har fundet ham.

Politiet var på stedet klokken 14.31 og omkring klokken 17.00 var al politiforretning afsluttet.

Lolland-Falster Brandvæsen rykkede også ud til søerne for at bidrage til bjærgningen.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.