Laust Spandet Jensen overtog frugtplantagen fra sin far i 1997.
Planen er, at Laust Spandet Jensens 22-årige søn på et tidspunkt overtager plantagen.
Fejø Frugt udvider hvert år med fire til fem hektar og planter årligt 15.000 til 18.000 nye frugttræer.
Frugtplantagen har 18 fastansatte og en del sæsonarbejdere.
Der er ikke noget som at sætte tænderne et saftigt dansk æble med en syrlig smag eller drikke et glas most. Men danskerne kigger i stigende grad på prisen og ikke oprindelseslandet, når de køber æbler i supermarkederne.
Flere frugtavlere fortæller, at de har svært ved at få forretningen til at løbe rundt. Men på Fejø er der ingen problemer med afsætte æbler, pærer og blommer. Tvært i mod.
Ejer af Fejø Frugt, Laust Spandet Jensen, har nemlig fremtidssikret sin virksomhed.
Han har indgået et partnerskab med dagligvaregiganten Coop. Aftalen betyder, at Coop aftager hele høsten fra æbleøen.
- Det går desværre stejlt ned ad bakke for branchen, men med vores aftale kan vi investere og lægge planer 15 til 20 år frem, siger frugtkongen.
Laust Spandet Jensen forklarer, at andre frugtavlere byder ind hver uge for at sælge deres høst.
- Dansk frugtavl taber altid i forhold til udlandet, siger han.
Virksomhedens planer omfatter blandt andet bestilling af nye træer, der først bærer frugt fire til fem år efter de er blevet plantet. Fejø Frugt udvider hvert år med fire til fem hektar og har efterhånden 375.000 frugttræer.
Kun hvert femte æble er dansk
Kun 19 procent af de æbler, der bliver solgt, er fra Danmark. Det viser en analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Den faldende andel af dansk frugt i indkøbskurvene stikker ud i forhold til, hvad danske forbrugere siger. De hævder, at de gerne vil købe dansk frugt. Men ifølge Danmarks Statistik, er produktionen af æbler faldet med 80 procent på 40 år.
God høst
Fejø Frugt er en succeshistorie, når det kommer til at afsætte danske æbler, pærer og blommer.
I 2025 steg salget med 20 procent efter en rekordhøst.
Det går desværre stejlt ned ad bakke for branchen, men med vores aftale kan vi investere og lægge planer 15 til 20 år frem.
Laust Spandet Jensen, Fejø Frugt
Noget, der gør frugtavl på Æbleøerne helt særlig, er klimaet. Omkring 200 flere solskinstimer end landsgennemsnittet, et mildt forår uden sen nattefrost og lysreflektionerne fra det omkringliggende hav er ideelt til frugtavl.
I år forventer frugtavleren en god høst med frugt fyldt med saft og kraft.
- Vores største udfordring er, om vi kan komme af med vores frugt, siger Laust Spandet Jensen og hentyder til ustabile og færre færgeafgange.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Hærger på Vestlolland: Dødelighed højere end nogensinde
Et bizart ja - og vupti, en regning på 130.000 kroner
Hvad skal erstatte kæmpe vartegn?
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Kommune hjemsender omstridt centerchef