En slange i en køkkenskuffe er ikke noget, de fleste forventer at finde.
Men netop det sker i titelfortællingen i den nye bog ” Slangen i skuffen og andre krimifortællinger fra Lolland, Falster og Sydsjælland”.
- En slange rejste sig i skuffen med et stort, sort, åbent gab. Et tryk. Ikke bare et stik. Et bid. Sådan lyder et dramatisk øjeblik fra bogen, hvor 19 forfattere med tilknytning til Lolland, Falster og Sydsjælland har bidraget med i alt 31 fortællinger.
Læserne kommer vidt omkring i krimigenren. Her er både klassiske detektivhistorier, psykologiske krimier, historiske mysterier, humoristiske fortællinger og fiktive retssager.
Flere historier er inspireret af virkelige forbrydelser fra lokalområdet, blandt andet sagerne om Det borende X og Keldernæsmorderen.
Et fælles projekt
Bag udgivelsen står Forfattergruppen Os hernedefra. Antologien er redigeret af forfatterne Dorte Roholte og Lise Bostrup.
Under arbejdet med bogen har forfatterne ikke blot skrevet hver deres historier. De har også deltaget i kurser og fælles diskussioner om krimigenrens virkemidler, blandt andet plot, intriger og spændingsopbygning.
Resultatet er en samling fortællinger, hvor de velkendte omgivelser på Lolland, Falster og Sydsjælland danner ramme om alt fra små mysterier til alvorlige forbrydelser.
Bogen er illustreret af Lise Bostrup med brug af kunstig intelligens.
Og som titlen antyder, kan selv den mest uskyldige køkkenskuffe gemme på en ubehagelig overraskelse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde