Ø-lægerne på Fejø har sendt høringssvar til Lolland Kommune om færgedriften til Fejø. Og de er langt fra tilfredse med, at der er lagt op til færre afgange, og at der indimellem sker aflysninger.
Den nye færgestrategi
Fristen for at indgive høringssvar til den nye færgestrategi udløb den 15. september.
For at spare ønsker Lolland Kommune fra 2027 at sejle til Askø, Femø og Fejø med kun to færger mod tre færger som i dag.
Det kan dog komme på tale med ekstra færgebetjening i ferier.
Den endelige fartplan skal fastlægges i dialog med Ø-kontaktrådet og færgepersonalet.
I forlængelse af høringen skal færgebetjeningen behandles på byrådsmøde til november.
- Vi er ret afhængige af, at færgen sejler, for vores blodprøver skal ofte sendes afsted til analyse på laboratoriet på sygehuset i Nykøbing samme dag, som vi tager dem.
Dét fortæller Katrine Rose Larsen, som sammen med Christian Lund Hansen udgør lægeparret på Fejø.
Blodprøver er ofte en vigtig del af at finde ud af, hvad en patient fejler. Resultatet kan være nødvendigt, før lægen kan tage stilling til eller iværksætte behandling.
Prøver bliver hentet i Kragenæs
Annonce
Når lægerne på Fejø har blodprøver, der skal analyseres, bliver prøverne kørt til færgen, fragtet med over i en transportkasse, og så bliver prøverne hentet af en bil fra Region Sjælland i Kragenæs, der kører dem til analyse på sygehuset i Nykøbing Falster. Når prøverne er analyseret, kan en behandling sættes i gang.
- Patienterne er afhængige af at få svarene på analyserne, ellers kan det i nogle tilfælde betyde, atde ikke kan få deres behandling, siger Katrine Rose Larsen.
Hos lægerne bliver der både taget blodprøver til klinikkens eget brug, men også blodprøver, som er bestilt, og som skal bruges på sygehusenes ambulatorier som for eksempel hjerte-, nyre- eller kræftambulatoriet.
Problemerne har stået i kø, siden Lolland Kommune i april bebudede, at de ville genoverveje færgedriften. Det vil betyde færre afgange til Fejø, Femø og Askø. Samtidig har flere ansatte valgt at stoppe, og det har været svært at rekruttere nyt personale. Det har hen over sommeren ført til mange aflysninger af færgerne.
Som en del af besparelserne har Lolland Kommune også afskaffet den sms-service, der tidligere fortalte passagerer, at en given færgen var aflyst. Katrine Rose Larsen og Christian Lund Hansen beskriver en situation, hvor de først i sidste sekund opdagede, at færgen var aflyst.
Lægerne på Fejø har et laboratorie, hvor de opbevarer blodprøver i en køleboks. Privat foto
- Vi skulle have blodprøverne afsted med færgen, og vi opdager først klokken 12.20, at den næste færge, der skulle gå klokken 13, var aflyst. Så ringer jeg op til dem og siger, at ”det kan I ikke, jeg har blodprøver, der bliver hentet i Kragenæs”. Når vi ikke får besked om, at en afgang er aflyst, så er vi på den,for transporten er koordineret med regionens afhentning i Kragenæs. Det er et tungt apparat, siger Katrine Rose Larsen.
Afhængige af kommunikation
Blodprøver kan ikke opbevares i længere tid, så bliver de ødelagt, og det betyder, at patienten skal have taget en nye.
- Så vi er afhængige af, at der er en kommunikation omkring aflysningerne, for hvis de pludselig aflyser, så skal vi vide, at den færge, som vores blodprøver skal sejle med, faktisk ikke sejler, siger Katrine Rose Larsen.
Udover transporten af blodprøver, nævner lægerne flere ting, som der ikke er taget højde for i den nye færgeplan.
Annonce
- Når vi skal have en patient afsted med flextrafik, kunne vi tidligere bede færgen om at vente. Men nu kan man ikke tilbageholde færgen, så nu kommer der en kørsel herover med en færge, der så skal vente, indtil den næste færge går. Det kan være tre timer, fortæller Christian Lund Hansen
Tidligere har man kunnet tilbageholde færgen, indtil flextrafik fik hentet patienten.
Øboere på vej i land på Fejø. Hen over sommeren har der været mange aflysninger af færgen til stor frustration for blandt andet lægerne på øen. Foto: Eva Højrup
- Tidligere har det fungeret fint. De har været gode til, at man kunne holde færgen dernede, så de kunne nå ud og hente patienten, og de andre passagerer har været forstående overfor, at de skulle vente, fordi der blev ventet på en flextrafik, fortæller Christian Lund Hansen.
Sideløbende med problemerne med, at der er bebudet færre færgeafgange, er der også sparet på beredskabet. Lægerne nævner, at der ikke er taget stilling til, hvordan en patient skal transporteres i tilfælde af, at der er akut opstået sygdom, og de skal fragtes til helikopteren.
- Man kan ikke lande alle steder på Fejø, så hvordan kommer patienten fra den ene ende af øen og hen til helikopteren? Det ligger der ikke en plan for, siger Christian Lund Hansen.
Logistik og transport er ringere nu
Lægerne mener, at problemerne er opstået med den nye færgestrategi siden 1. april.
- Man har en fornemmelse af, at man ikke tænker igennem, hvad det rent faktisk har af konsekvenser, de har ikke spurgt os på øen, hvordan det virker i praksis, og hvad vores holdning var. Vi kunne have givet noget relevant info, siger Christian Lund Hansen.
Katrine Rose Larsen supplerer:
- Lolland Kommune har bare kastet bolden, de kastede det fra sig med lynets hast, de tænkte, at det ikke er deres bord, fordi de ville slippe for udgiften, siger hun.
Annonce
Konsekvensen er, at forholdene for patienterne på Fejø bliver ringere:
- Når jeg planlægger en transport, spørger regionen, om patienten selv kan komme til Kragenæs. Vi taler om en 93-årig patient, som er dårlig, som ikke kan stå på benene. Nej, han kan ikke komme til Kragenæs. Det er virkelig frustrerende og helt urimeligt. De mennesker har betalt skat, og de får en virkelig dårlig behandling. Det her logistik og transport er bare ringere nu, siger Katrine Rose Larsen.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
