Nykøbing FC har indberettet flere udgifter forkert i sagen om lokaletilskud til MO.VE. Kommunens kontrol ændrer dog ikke det samlede indberettede beløb på 975.000 kroner.
Samtidig bliver anden rate af tilskuddet på 854.754 kroner foreløbig holdt tilbage, mens kommunen gennemgår bilag og sagsforløb. Klubben har dog aftalt at få udbetalt en del af beløbet.
Formand René Fjeldsøe Sørensen tager selv ansvaret for fejlene og siger, at han er tryg ved kontrollen. NFC søger nu en administrationschef, som skal aflaste ham i den daglige drift.
Folkeoplysningsudvalget vil korrigere tilskuddet, så der kun gives støtte, der er tilskudsberettiget.
Tidligere har Lene Madegaard, formand for Folkeoplysningsudvalget i Guldborgsund Kommune, udtalt til avisen, at tilbageholdelsen af tilskuddet kan have en betydning for NFC's likviditet.
Hvilke konsekvenser kan det få for jeres likviditet, at de her penge bliver holdt tilbage?
- Ikke nogen nu. Der er lavet en aftale om, at der bliver udbetalt noget af det, siger formanden.
Hvor meget bliver udbetalt?
- Det er underordnet. Det er jeg ganske tilfreds med, siger René Fjeldsøe Sørensen.
Er tryg ved kontrol
Formanden vil ikke fortælle, hvor meget NFC får udbetalt af de indefrosne midler. En af stenene i skoen er, at der er foregået aktiviteter i forsamlingshuset MO.VE, som ikke er tilskudsberettigede.
Har du på nuværende tidspunkt et overblik over, hvor meget der er afholdt i MO.VE, som ikke er tilskudsberettiget?
- Nej. Men i mit univers er det meget, meget lidt, siger formanden.
Medarbejdere fra Center for Økonomi og Ejendomme skal nu gå alle bilagene igennem. René Fjeldsøe Sørensen er fuldstændig tryg ved gennemgangen. Han forventer ikke, at de finder andre fejl end dem, der allerede er kommet frem.
Annonce
- Jeg har ønsket, at tingene var åbne fra dag ét. Det er jo ikke mig, der har lukket sagsfremstillingen. Det sagde jeg også, da jeg var til møde med udvalget. Der lagde jeg mig fladt ned og sagde: Det er mig, der har lavet fejl, siger formanden.
René Fjeldsøe Sørensen, formand for Nykøbing FC. Arkivfoto: Maria Glasius Lange
Når spørgsmålet om, hvordan det overhovedet kan ske, at der er rod i økonomien for klubben, er René Fjeldsøe Sørensen klar i spyttet.
- Det kan ske, fordi jeg har lavet fejl, siger formanden.
- Der er kun én, der har ansvaret for det her. Det er mig. Der er ingen andre, der har noget ansvar, fortsætter han.
René Fjeldsøe Sørensen indrømmer, at han har haft for meget på sin tallerken, og at han er oprigtigt ked af, at der er sket fejl. Derfor søger NFC en administrationschef, der kan hjælpe med at tage sig af den daglige drift og lette René Fjeldsøe Sørensens opgaver.
- Hvis der er gået ti år, er vi også blevet ti år ældre. Så kan man nok ikke det samme, som man kunne engang. Det er nok det, jeg har lært: Tingene skal spredes ud på nogle flere, siger René Fjeldsøe Sørensen.
Fremtid i NFC?
Forventer du, at du kan fortsætte som formand for NFC?
- Det er ikke mig, der bestemmer det. Det er medlemmerne. Så det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger formanden.
Annonce
- Det vigtigste for mig er, at der ikke er nogen, der har fået penge uberettiget, og at der ikke er nogen politianmeldelse, fortsætter han.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
NFC må vente på stort beløb: - Pengene bliver ikke udbetalt
Så går jagten ind på to favoritter mere
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker