Brand i skur

Arkivfoto: Lolland-Falster Brandvæsen

Skur udbrændte: Fik melding om brand i sommerhus sent fredag aften

Lolland-Falster Brandvæsen rykkede sent fredag aften ud til en melding om brand i et sommerhus. Et skur udbrændte.

Offentliggjort

Fredag klokken 23.13 fik Lolland-Falster Brandvæsen en melding om brand i et sommerhus i Idestrup.

Da indsatsleder Johnny Rasmussen og kollegerne nåede frem, viste det sig heldigvis, at branden ikke omfattede selve sommerhuset, men et skur med omtrent 15 meters afstand til andre bygninger. Skuret var overtændt, da brandvæsenet nåede frem, og det udbrændte helt og aldeles.

Indsatslederen ser ikke andre muligheder, end at der har været tale om en kortslutning eller lignende, som har antændt branden. Der var ingen indikation på andet, fortæller han.

Tyske turister, som bor i sommerhuset, forsøgte selv at slukke branden ved at hælde vand på, men ilden havde for godt fat i skuret, til at det kunne lade sig gøre uden hjælp fra brandvæsenet.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.