Trafikanter, der plejede at passere henover Sydmotorvejen via Sædingegårdsbroen på Holebyvej ved Holeby må væbne sig med ekstra tålmodighed.
Broen har været spærret på grund af vejarbejde siden slutningen af august, og efter planen skulle arbejdet være færdigt i næste uge.
Men sådan kommer det ikke til at gå. Torsdag oplyser Lolland Kommune på Facebook og hjemmeside, at projektet på grund af flere uforudsete udfordringer desværre blevet en del forsinket.
Strækningen vil derfor først blive åbnet for trafik igen lørdag den 14. november, skriver kommunen.
Årsagen til forsinkelsen er ifølge Morten Dunk, der er sektorsouschef i Ejendomme & Faciliteter samt afdelingsleder for projekt og drift i Lolland Kommune, at det arbejde, der i første omgang blev udført, ikke var godt nok.
- Vi har kasseret entreprenørens arbejde og bedt dem starte forfra. Det var simpelthen ikke godt nok, siger han.
Ifølge Morten Dunk var det betonarbejdet, der ikke en fornødne kvalitet.
- Men de var også uheldige, fordi de fik leveret noget beton først, der ikke var godt nok, siger Morten Dunk.
Samtidig har man fået lavet nogle nye beregninger omkring afvandingen, som ifølge Morten Dunk kompliceres lidt af, at broen reelt er en form for dobbeltbro, da den både går over motorvejen og Sædingegårdsvej.
- Men det har ikke kostet flere penge. Det koster bare noget mere tid, oplyser Morten Dunk.
Han tilføjer samtidig, at arbejdet muligvis er færdigt før 14. november.
- Der er indbygget lidt ekstra tid i planen af hensyn til vejret, slutter Morten Dunk.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
Fjernet fra den daglige drift
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker