F+

Fredag er der en tilståelsessag for Retten i Nykøbing, hvor en kasserer skal modtage sin dom for at have begået underslæb mod både en gymnastikfornening og en tipsklub. Arkivfoto: Anders Knudsen

Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub

Fredag falder der dom ved Retten i Nykøbing i en tilståelsessag, hvor en kasserer blandt andet stjal cirka 375.000 kroner fra en gymnastikforening over en periode på 8 år.      

Offentliggjort

Helt præcist 374.950 koner blev uretmæssigt overført fra en lollandsk gymnastikforenings konto til foreningens egen kasserers konto. Det skete hen over en periode fra primo 2015 til den 18. august 2023.

Det kan man læse i den retsmødebegæring, som ligger til grund for det, der er en tilståelsessag ved Retten i Nykøbing fredag. 

Stjal også fra tipsklub 

Med andre ord var gymnastikforeningen udsat for tyveri fra egen foreningskasse begået af foreningens kasserer, som oven i købet også stod for tyveri af penge fra en privat tipsklub.

Det fremgår således af restmødebegæringen i tilståelsessagen, at den førnævnte kasserer i gymnastikforeningen også var medlem af den private Tipsklub af 1986.

Herfra stjal den 79-årige i sin egenskab af administrator forBet tipsklubben ved i en periode fra primo 2022 til 18. august 2023 at overføre i alt 67.871 kroner til sin egen konto.

Har betalt 16.600 tilbage

Der vil af anklagemyndigheden blive nedlagt påstand om erstatning af de cirka 375.000 kroner til henholdsvis gymnastikforeningen, som kassereren allerede har betalt 16.600 kroner tilbage til, samt de 67.871 kroner til de tre medlemmer af den private Tipsklub af 1986 fordelt ud på tre lige store dele. 

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.