Hilsner fra lokale børn

Soldaterne Westh og Christian er begge fra Sydhavsøerne og glæder sig over flagene. Privatfoto

Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland

Lokale personlige hilsner er nu nået frem til danske soldater i Letland.

Offentliggjort Sidst opdateret
- Det er rart, at børnene tænker på os, når vi er ude. Man føler sig mere hjemme og får et kæmpe smil på, når man går forbi flagene, fortæller Julie. Privatfoto

”Tak”.

Det er det ord, der går igen på mange af de små flag, der nu er rejst hele vejen fra Torvet i Nykøbing til den danske kampbataljon i Letland.

- I løbet af Flagdagen 5. september blev flagene med de mange hilsner hængt op på udstillede militærkøretøjer på Torvet i Nykøbing. Tanken var at skabe en meget konkret og synlig mulighed for at sende et skulderklap og en tak til dem, der har været - eller stadig er - udsendt på Danmarks vegne, fortæller Ellen Sofie Preissler.

Hun er formand for den forholdsvis nystiftede veteranforening på Lolland-Falster, AFUP, der på Flagdagen stod for begivenheden på Torvet i Nykøbing som en del af Guldborgsund Kommunes markering af Danmarks udsendte.

Har stor betydning

Efter Flagdagen blev de mange små flag sendt videre og er nu landet i Camp Valdemar i Letland hos den danske kampbataljon.

- Kontakten med jer er vigtig for os, for det er i det store billede alle jer, vi kæmper for, fortæller Silas. Privatfoto

- Dermed er de små hilsner fra børn og voksne på Lolland-Falster nået hele vejen fra Torvet i Nykøbing til danske soldater i international tjeneste. For AFUP har det stor betydning, at den lokale opbakning på den måde kan bringes helt ud til dem, der er udsendt. Soldaterne i Letland kommer fra alle dele af Danmark, og flagene er derfor en lille, men meget konkret hilsen hjemmefra - og samtidig en måde at skabe en forbindelse mellem lokalsamfundet herhjemme og dem, der lige nu befinder sig langt væk, siger Ellen Sofie Preissler.

De udsendte soldater i denne artikel står kun frem med for- eller efternavn af hensyn til deres sikkerhed.

Formand for veteranforeningen AFUP, Ellen Sofie Preissler, arbejder til daglig som digital koordinator på Folketidende.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.