Borgmesteren beskyldte TV 2 for at komme til byen med fordommene pakket på forhånd og for at tale ned til Lolland-Falster.
Nu erkender chefredaktør på TV 2 News, Thomas Hem-Gadsbølle, at formen endte med at stjæle opmærksomheden.
- Jeg kan godt høre, at formen kommer til at fylde meget mere, end det var tænkt, fordi det jo var indholdet, der skulle være i fokus, siger han.
Ville skabe en ramme
Annonce
Det omdiskuterede papskilt blev sat op på et tomt butikslokale i Nykøbing Falster i forbindelse med TV 2’s dækning af statsministerens åbningstale og regeringens planer for landdistrikterne.
Ifølge Thomas Hem-Gadsbølle var tanken ikke at hænge Nykøbing Falster ud.
TV 2 News-chefredaktør Thomas Hem-Gadsbølle erkender, at formen kom til at fylde mere end tænkt. Privatfoto
- Ambitionen i indslaget var at skabe en ramme, hvor man kunne tale med både de lokale og borgmesteren om den her udmelding, siger han.
Han fremhæver, at indslaget efter hans opfattelse rummede flere nuancer - men han anerkender samtidig kritikken af selve formen.
- Det er fair at diskutere, om vi kunne have kaldt butikken noget andet.
Afviser at have iscenesat virkeligheden
Simon Hansen mener, at TV 2 allerede havde besluttet sig for historien, inden holdet ankom til Nykøbing Falster.
Borgmesteren pegede samtidig på, at der samme dag var masser af mennesker i gågaden, og at TV 2 derfor lige så godt kunne have vist en levende handelsby.
Den kritik får dog ikke redaktionschefen til at gå så langt som til at sige, at TV 2 skabte sin egen fortælling.
Men skaber TV 2 ikke selv lidt af fortællingen, når de sætter “Udkants-butik” på et tomt lokale i en by, hvor der ellers er godt gang i handelslivet?
Annonce
- Det synes jeg er at stramme den for meget, siger Thomas Hem-Gadsbølle.
Lytter til kritikken
Chefredaktøren afviser også, at TV 2 skulle være kommet “buldrende” til området med fordomme.
- Jeg synes generelt, vi er gode til at dække hele Danmark nuanceret og til at komme ud i landet, siger han.
Han understreger dog flere gange, at TV 2 tager kritikken alvorligt.
- Jeg lytter selvfølgelig til kritikken, særligt af formen. Det er også noget, vi evaluerer på bagkant, fordi formen ikke skal skygge for indholdet af den historie, vi gerne vil lave.
Er Simon Hansen for nærtagende her?
- Jeg synes, det er helt fair, at han reagerer på det, vi gør. Det er han selvfølgelig i sin fulde ret til.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Rettede flamme mod kvinde: - Ud, ud eller jeg flamberer dig
Langholt-chef reagerer: - Rystende nyhed
Helena nægter at slippe håbet om en løsning
Henning var død i 15 minutter: - Livet får et helt andet perspektiv
Rasende borgmester går til angreb på TV 2
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker