100 danskere vil have erstatning for svensk id-kontrol
Danske og svenske pendlere kræver nu erstatning på 25 millioner kroner af den svenske stat for besværligheder i forbindelse med svensk grænsekontrol. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
565 danske og svenske pendlere forsøger at få Sverige til at kompensere for forsinkelser og ekstraudgifter.
Over 100 danskere er blandt de pendlere, som kræver millioner af kroner i erstatning af den svenske stat.
I alt har 565 pendlere over Øresundsbroen krævet 25 millioner svenske kroner i erstatning af den svenske stat, som i månedsvis har kontrolleret rejsende over Øresund.
Det oplyser Per Tryding fra det sydsvenske industri- og handelskammer i Malmø i en pressemeddelelse.
Pendlerne kræver penge af Sveriges justitskansler, Anna Skarhed. Hun skal kontrollere, at svenske myndigheder overholder landets love og grundlov.
Id-kontrollen har siden januar ført til forsinkelser for pendlerne, flere udgifter, og i nogle tilfælde er der tale om et decideret løntab, fordi pendlerne har været tvunget til at sige deres job i Danmark op.
Andre kræver erstatning for at have været nødt til at købe en bil.
Sverige nøjes ikke med at tage stikprøver som den danske grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.
Sverige kræver også, at DSB og andre trafikselskaber tjekker passagerernes pas eller anden personlig legitimation, påpeger Per Tryding.
- Det er i strid med Schengen, Europakonventionen og vor regeringsform.
- Desuden er det i praksis utroligt besværlig for pendlerne. Det er dét, som klagen til justitskansleren handler om, ikke grænsekontrollen, siger Per Tryding.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker