Der skal bruges 100 millioner kroner til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed.
En bred kreds af partier, der omfatter både regeringspartierne og Socialdemokraterne, blev onsdag enige om 12 initiativer, der skal skære toppen af arbejdsløsheden blandt unge, skriver Politiken.
- Det er ekstremt vigtigt med et bredt forlig på et så afgørende område. Jeg er glad for, at alle taktiske hensyn er blevet lagt til side for at sikre, at unge får en chance på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
I øjeblikket er omkring 40.000 af de knap 162.000 arbejdsløse ikke fyldt 30 år. Arbejdsløsheden blandt de 25 til 29-årige er 8,7 procent, mens den generelle arbejdsløshed ligger på 5,9 procent.
Der er ikke sat konkret mål for, hvor mange unge arbejdsløse der skal komme i arbejde gennem denne den tredje såkaldte ungepakke, der er vedtaget, siden krisen satte ind i slutningen af 2008.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S) er tilfreds med aftalen:.
- Det har været afgørende for os, at aftalen blandt andet indeholder mulighed for opkvalificeringsjob, flere læse-, skrive- og regnekurser samt en målrettet uddannelse til unge faglærte ledige, siger han til Politiken.
Der bliver blandt andet afsat 20 millioner kroner til projekter mellem jobcentre og a-kasser, så flere faglærte og ufaglærte kan komme ud på byggepladserne.
10 millioner kroner går til forsøg med målrettet uddannelse til unge faglærte arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker