Danmark afsætter i 2010 ekstra 100 millioner kroner til, at klodens fattigste lande kan tilpasse sig klimaændringerne i form af tørke og ørkenspredning, oversvømmelser og ekstremt vejr.
Det fremgår af regeringens forslag til finanslov for næste år. Dermed er der i alt 300 mio. kroner i klimapuljen, som tages fra ulandsbistanden. Pengene skal også bruges til at hjælpe ulande med at begrænse deres egne CO2-udslip.
Værtskabet for FN's klimatopmøde i december i år kommer til at koste over en halv milliard kroner, som allerede er afsat på finansloven for i år.
Herudover har regeringen afsat penge til Klimakommissionen, som i efteråret 2010 skal give sit bud på, hvordan Danmark kan frigøre sig fra de klimaskadelige brændsler kul, olie og gas.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde