11 ugers øremærket fædrebarsel skal give ligestillingen stort hop

Indtil nu har barselsreglerne sikret to ugers øremærket barsel til fædrene og 14 uger til mødrene.

Men tirsdag træder nye regler i kraft, og de ligestiller forældrene helt med 11 uger til hver.

De nye regler betragtes af fortalerne som et vigtigt ligestillingsskridt. Men modellen har også kritikere, som mener, at forældrenes valgfrihed indskrænkes - og at morens rolle undervurderes.

Få svar på de vigtigste spørgsmål - og dilemmaer - omkring de nye regler her:

* Hvad går de nye regler helt præcist ud på?

Nybagte forældre har stadig tilsammen 48 ugers barsel. Men de nye regler sikrer 11 ugers øremærket barsel til både mor og far, såfremt de er lønmodtagere. Ugerne bortfalder, hvis den øremærkede barsel fravælges.

Derudover kan forældrene dele de resterende 26 uger mellem sig. Hidtil har fædrene haft to øremærkede uger, mens mødrene har haft 14.

Reglerne om barsel kommer på baggrund af et EU-direktiv fra 2019. Direktivet forpligter alle medlemslande til at indføre mindst ni ugers øremærket barselsorlov til hver af forældrene.

Et bredt politisk flertal indgik aftalen i oktober og stemte den igennem i Folketingssalen i marts. Nu træder den altså i kraft.

* Er alle så glade for mere øremærket barsel?

Nej, bestemt ikke. De nye barselsregler har udviklet sig til en værdipolitisk kampplads.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, mener, at reglerne om øremærket barsel er "formynderiske". Det bedste ville være, har formanden flere gange sagt, at familierne kan fordele samtlige orlovsuger mellem sig.

I en kronik i Politiken underskrevet 341 mødre kritiseres det, at mødrenes øremærkede barsel forkortes - fra 14 til 11 uger.

Den kritik har Mattias Tesfaye (S), der ved indgåelsen af barselsaftalen var fungerende beskæftigelsesminister, dog affærdiget. Tag en dyb indånding, lød hans opfordring til modstanderne ved aftalens indgåelse i oktober sidste år:

- Jeg tror, vi skal tage en dyb indånding og så se på vores nabolande, hvor det trods alt fungerer rimeligt godt. Danske fædre kommer nu til at tage noget mere barsel.

- Og det bliver godt for både far, for mor og for børnene, som jeg synes nogle gange er blevet glemt lidt i denne her diskussion. De får nu lov til at gå derhjemme med både deres far og mor.

* Hvilke knaster udestår i de nye regler?

Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om den barslende medarbejder har ret til fuld løn, eller om vedkommende eksempelvis kun har ret til en grundløn eller slet ingen løn og dermed mister penge ved at holde de 11 uger.

DR har eksempelvis berettet om et kommende forældrepar, hvor faderen som elektriker arbejder på akkord. Han ryger ned på en grundløn på 30.000 kroner om måneden under barselsorloven. Langt mindre end han tjener nu.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) siger formand Lizette Risgaard, at hun er tryg ved, at de lokale forbund, hvor lønspørgsmålet er til diskussion, selv finder ud af, om fuld løn under barsel skal være et prioritetsspørgsmål under kommende overenskomstforhandlinger.

- Men igen: Hvordan kan man gøre den relativt korte tid, man får mulighed for at være på orlov med sit barn, op i penge? Jeg har talt med mange, der mener, at det er en uvurderlig tid og noget, der naturligvis skal prioriteres, siger hun.

* Hvilke erfaringer kan hentes fra andre lande?

Det virker efter hensigten.

Så klar er konklusionen i hvert fald fra Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet.

- Det har man set i både Norge, Sverige og Island.

Eksempelvis Island har oplevet en stor effekt af den såkaldte tre-tre-tre-model.

Den indebærer, at mor og far hver har tre måneders øremærket barsel, mens de sidste tre måneder kan fordeles indbyrdes.

Derfor forventer Reinicke også et se et markant ryk i Danmark, så langt flere fædre tager mere barsel. Men økonomien skal følge med, siger han:

- Er økonomien i orden, tror jeg helt sikkert, at vi vil se den samme udvikling med det samme, som vi har set i de andre nordiske lande. Der er på den måde ikke nogen specielle forskelle i danske, svenske og islandske mænds maskulinitet, siger han.

/ritzau/

Derfor skal vi begynde en revolution i økonomien: Det står skidt til med ligestillingen i Danmark