14 kommuner får lov til at hæve skatten næste år
Fem kommuner har ønsket at sænke skatten i 2023. 14 kommuner vil forhøje skatten.
I 2023 har 19 kommuner fået mulighed for enten at nedsætte eller forhøje indkomstskatten. Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet mandag i en pressemeddelelse.
Fem kommuner har ønsket skattenedsættelse, mens 14 har ønsket en forhøjelse.
Der er en ramme på 150 millioner kroner for henholdsvis nedsættelser og forhøjelser.
Det vil sige at de fem kommuner, der har ønsket at sænke skatten, samlet kan gøre det for 150 millioner kroner.
Tilsvarende kan de kommuner, der har ønsket en forhøjelse, gøre det samlet for 150 millioner kroner.
Det er med henblik på at få en samlet uændret kommunal skat, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.
For at tilskynde til nedsættelser af skatten gives et beløb i tilskud. I 2023 er der afsat 75 procent af de 150 millioner kroner i tilskud.
Københavns Kommune, Ballerup Kommune og Fredericia Kommune er blandt dem, der ønsker at nedsætte skatten.
Omvendt ønsker blandt andet Frederiksberg Kommune, Slagelse Kommune og Vordingborg Kommune at forhøje skatten.
Det er op til kommunerne, om de vil gøre brug af mulighederne for at ændre på skatten.
Budgetter og skattefastsættelser for 2023 skal vedtages af kommunal bestyrelserne senest den 15. oktober 2022.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde