Danmark vil sende 140 soldater til Libanon, hvor de skal indgå i den fredsbevarende FN-styrke UNIFIL. Både regeringen og oppositionen - bortset fra Enhedslisten - har sagt god for styrken og er tilfreds med, at Danmark atter deltager i en af FN's fredsbevarende operationer. De nuværende danske styrker i Afghanistan og Kosovo deltager således under Nato' blå flag.
- Nu kan vi være med til at bevare freden i Mellemøsten, for det er jo en fredsbevarende styrke, der skal overvåge, at freden netop opretholdes, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod.
Når Danmark har sagt ja til FN, skyldes det, at netop styrken i Kosovo nedtrappes.
Der har været FN-soldater langs grænsen mellem Israel og Libanon siden 1970'erne, men FN-styrken blev kraftigt udvidet og dens mandat styrket efter krigen mellem Israel og Libanons Hizbollah-milits i 2006. UNIFIL (United Nations Interim Force in Lebanon) består nu af 12.400 mand fra 30 lande.
De 140 soldater, som Danmark tilbyder FN, er alle logistikfolk. De skal altså ikke direkte deltage i overvågningen af de stridende parter eller forhindre indsmugling af våben og våbenrelateret materiel til Hizbollah og bevæbnede grupper i den sydlige del af Libanon. De 140 danske soldater er bevæbnet med henblik på selvforsvar.
FN's henvendelse skyldes, at Polen trækker sit bidrag tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned