16 kvinder i de nye byråd
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Antallet af kvinder i Guldborgsunds byråd er status quo. Lidt færre i Lollands byråd, som dog også er blevet mindre.
Andelen af kvinder i de nye byråd i Guldborgsund og Lolland Kommuner er nogenlunde de samme som i de byråd, der nu takker af.
I Guldborgsund Kommune har 10 kvinder - med forbehold for ændringer som følge af fintællingen af stemmerne - fået en plads rundt om bordet i byrådssalen. Det er det samme antal, som i den snart overståede valgperiode.
I Lolland Kommune er antallet af kvinder faldet fra otte til seks, men samtidig er antallet af byrådsmedlemmer blevet skåret ned fra 31 til 25.
De 10, der har fået plads i Guldborgsunds byråd i de kommende fire år er:
Britta Lange (S)
Annemette Schønberg Johnsen (SF)
Dorthe Sølling (G)
Maibritt Mathiasen (G)
Linda Kristiansen (G)
Lis Magnussen (DF)
Birgit Holse (DF)
Katrine Folmann von Arenstorff (DF)
Mette Møller (DF)
Bente Lerche-Thomsen (EL)
Af de 10 sad de fire - Lis Magnussen, Birgit Holse, Mette Møller og Bente Lerche-Thomsen - også i byrådet i den snart afsluttede byrådsperiode.
I Lolland Kommune er der som nævnt blevet plads til seks kvinder i den kommende byrådsperiode. Det er:
Vibeke Grave (S)
Signe Lund Winther (S)
Anette Knoblauch (DF)
Marie-Louise Brehm-Nielsen (Din Stemme)
Tine Vinter Clausen (V)
Bente Borreskov (EL).
Her er Tine Vinter Clausen eneste nye navn - dog har Marie-Louise Brehm Nielsen skiftet Venstre ud med lokallisten Din Stemme siden sidste valg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned