16 nye danskere sagsøger Dansk Folkeparti for annonce
Dansk Folkeparti og partiets formand Kristian Thulesen Dahl er onsdag blevet sagsøgt for en omstridt avisannonce, som partiet indrykkede i maj i år med navne på omkring 700 nye danske statsborgere.
Annoncens overskrift var "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed". Nu bliver han dansker ..."
Forsvarsadvokat Thorkild Høyer har på vegne af 16 personer, der figurerede i annoncen, og som blev trykt i flere aviser, indgivet en stævning mod DF og partiets formand.
Ifølge Thorkild Høyer overtræder Dansk Folkeparti straffelovens paragraf 267 om æreskrænkelse.
Da annoncen blev bragt, opfordrede Thorkild Høyer via Facebook personerne i annoncen til at henvende sig til ham, hvis de ville kræve erstatning.
Dansk Folkeparti indrykkede annoncen, fordi en af personerne på listen over de nye danske statsborgere har været overvåget af Politiets Efterretningstjeneste (PET) for "bekymrende" og "mistænkelig" adfærd.
Personen er hverken sigtet, tiltalt eller dømt.
De 16 har i juli åbnet døren på klem for et forlig, hvis de modtog "en uforbeholden personlig og skriftlig undskyldning for, at DF uretmæssigt har kædet deres navne sammen med terrorisme".
Dansk Folkeparti har afvist at undskylde for annoncen og indgå forlig.
- Vi kan ikke gøre andet end at konstatere, at der nu er et sagsanlæg på vej, og det må vi tage som det er. Vi er ikke interesseret i at indgå noget forlig, sagde DF's næstformand Søren Espersen i juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet