17-årige skal have lov til at sætte sig bag rattet
Et blåt flertal ser nu ud til at kunne få succes med at nedsætte alderen for at tage kørekort til 17 år.
Venstre-regeringen vil med et blåt flertal i ryggen gennemføre, at 17-årige i Danmark får mulighed for at tage kørekort - dog uden at de får lov til at køre alene det første år, skriver Jyllands-Posten søndag.
Forslaget blev allerede fremsat af de blå partier under den forrige regering, hvor der ikke kunne findes flertal. Men nu skal det være, siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
- Vi regner med at få det vedtaget hen over efteråret og har på forhånd et blåt flertal bag os. Vi er fast besluttede på at gennemføre det, men ser gerne, at der kommer flere bag forslaget, så vi får et bredt flertal, siger han til Jyllands-Posten.
Selv om trafiksikkerheden herhjemme er forbedret markant i de seneste år, er der stadig en stor udfordring med de helt unge bilister, hvis risiko for at blive dræbt i trafikken er syv gange større end deres forældres.
- Det skal forslaget være med til at rette op på, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Der vil i første omgang være tale om en treårig forsøgsordning, hvor de 17-årige kan få lov til at erhverve et kørekort på samme betingelser som de 18-årige i dag, men hvor de i givet fald kun må køre bil i det første år, hvis de har en erfaren bilist ved deres side.
Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, er heller ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå.
I Dansk Kørelærer Union, DKU, har man hele tiden været skeptisk over for idéen om at lade unge køre bil, bare de har en voksen ved deres side.
Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, er også stadig skeptisk over for forslaget, som han frygter sætter trafiksikkerheden under pres.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde