26-årig SF'er sender partiets klimaordfører ud af Folketinget
Rasmus Nordqvist (SF) opnår ikke genvalg til Folketinget. I stedet er der blevet plads til en tidligere landsforkvinde fra SF Ungdom. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den tidligere forkvinde for SF Ungdom Sofie Lippert bliver valgt til Folketinget foran Rasmus Nordqvist.
SF mister sin klimaordfører. Rasmus Nordqvist, der ved seneste valg blev valgt for Alternativet, men skiftede parti til SF, bliver ikke en af de tre SF'ere, der bliver valgt fra Østjylland.
Det gør til gengæld den 26-årige forhenværende landsforkvinde for SF Ungdom, Sofie Lippert.
De to andre pladser går til sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen og Charlotte Broman Mølbæk, der i dag er kultur- og handicapordfører for partiet.
Rasmus Nordqvist blev to gange valgt til Folketinget for Alternativet - i 2015 og 2019.
Efter et mislykket forsøg på at blive politisk leder for Alternativet forlod Rasmus Nordqvist partiet, som han havde været med til at stifte, i 2020.
Det gjorde han sammen med tre af de fire andre folketingsmedlemmer i partiet. Modsat de tre andre var han dog ikke med til at stifte Frie Grønne, der tirsdag ikke opnåede valg til Folketinget.
Derimod skiftede han samme år til SF.
Her foretrak de østjyske SF-vælgere altså Kirsten Normann Andersen, der fik over 8500 stemmer, Charlotte Broman Mølbæk, der fik 2982 personlige stemmer, og så Sofie Lippert, der fik 2338 personlige stemmer.
Sofie Lippert var landsforkvinde for SF Ungdom fra 2019 til 2021. I 2020 blev hun kåret som vinder af Politikens konkurrence "DM i debat".
Rasmus Nordqvist fik 1348 personlige stemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned