332 millioner kroner skal hjælpe ledige
I år og næste år bruges der 332 millioner kroner for at hjælpe tusinder af ledige, som kan miste dagpenge efter nytår. Det skriver flere medier.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forhandler fredag med arbejdsgivere, lønmodtagere, kommuner og a-kasser. Der kommer mere jobrotation og job med løntilskud.
Alle ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, indkaldes til en "straks-samtale" inden en uge. Ledige, som ikke besvarer advarselsbreve fra a-kasserne kontaktes af et "job-beredskab".
Regeringens akutpakke betales især med reserver på finansloven og nye penge. Men noget finansieres af regeringens ungepakke og uddannelsesløft, oplyser DR Nyheder.
Direktør Verner Sand Kik fra A-kassernes Samvirke tror ikke, at problemet løses alene med større jobindsats, siger han til pol.dk.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening findes der job, men jobcentrene skal blive mere effektive. Omvendt kræver kommunerne bag jobcentrene, at arbejdsgiverne skaber flere job.
LO-formand Harald Børsting tror ikke, at problemerne løses med mere effektiv aktivering. Han vil halvere genoptjeningsperioden til dagpenge fra 52 uger, som gælder fra nytår, til 26 uger.
Akutpakken rører ifølge oplysninger til Ritzau hverken ved to års dagpengeperiode eller 52 ugers genoptjening.
Ved finansloven kræver Enhedslisten jobgaranti til alle ramte, siger arbejdsmarkedsordfører Christian juhl.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet kan 9.000-16.000 personer miste dagpenge fra nytår som følge af aftalen fra 2010 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.
Mogens Lykketoft opfordrede ifølge Ritzaus oplysninger regeringen til at løse problemet inden nytår, da S, SF og R's folketingsgrupper søndag på Marienborg blev orienteret om finansloven.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub