Fagforbundet 3F er stemt for, at fagbevægelsen skal trække sig ud af regeringens Vækstforum, såfremt der fortsat lægges op til anbefalinger om at afskaffe efterlønnen og til andre forringelser for lønmodtagerne.
3F-forbundsformanden, Poul Erik Skov Christensen, siger, at han vil afvente forløbet af et møde i Vækstfonden fredag. Hermed giver han Vækstforum en chance i modsætning til FOA-formanden, Dennis Christensen, som vil have trukket LO og Dansk Metal ud af Vækstforum her og nu.
- Hvis det her bliver fastholdt, så vil jeg bede Harald Børsting (LO-formand, red.) om omgående at indkalde til et møde i den daglige ledelse for at diskutere situationen.
- Jeg vil overveje meget nøje, om vi fortsat skal være med, siger Poul Erik Skov Christensen om et udkast til konklusioner fra Vækstforums formandskab.
3F-formanden ønsker i så fald et LO-møde allerede fredag eller senest i løbet af weekenden.
- Statsministeren misbruger Vækstforum til sit eget politiske spil. Han løber fra alle aftaler om, hvad det skulle være brugt til, siger Poul Erik Skov Christensen.
Han havde forventet et udfald af Vækstforum, hvor en række modeller sagligt var analyseret og drøftet, som politikerne på Christiansborg så kunne tage stilling til.
- I stedet ser udkommet ud til at blive nogle anbefalinger, som regeringen kan bruge som vand på sin egen mølle, siger 3F-formanden.
- Jeg savner i den grad noget om, hvordan arbejdsgiverne kan blive bedre til at sørge for større produktivitet og for at investere mere i produktionen, siger Poul Erik Skov Christensen om udkastet fra Vækstforums formandskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker