3F trak sig fra 1. maj i Give efter DF-invitation
3F Kongedalen, som traditionen tro har været med til at stable mange 1. maj-arrangementer på benene, trak sig allerede fra dette års 1. maj for tre uger siden, da de fik nys om, at DF-formanden Kristian Thulesen Dahl var blevet inviteret.
- Det var en meget kedelig nyhed. For det første undrede det mig, at jeg ikke havde hørt om det, da vi i 3F normalt er medarrangør af 1. maj-arrangementet, siger formand for 3F Kongedalen, Hanne Signe Jørgensen, til Ritzau.
Hun mener ikke, at arbejdernes internationale kampdag er den rette dag at invitere politiske modstandere op på talerstolen.
- 1. maj er bestemt ikke stedet eller dagen, hvor vi skal snakke og diskutere med Dansk Folkeparti. Det vil vi meget gerne i andre situationer, men ikke 1. maj, siger Hanne Signe Jørgensen.
- Jeg mener ikke, at det er til vores 1. maj-arrangement, at de skal komme med indspark, for de er i min verden ikke et arbejderparti. De støtter op omkring en borgerlig politik og er med til at stemme ting igennem, som ikke er til fordel for de folk, jeg repræsenterer, tilføjer hun.
Onsdag trak den socialdemokratiske lokalforening i Give invitationen til Kristian Thulesen Dahl tilbage, og nu er hele 1. maj-arrangementet aflyst. Aflysningen forklares med, at partiforeningen har fået ny bestyrelse før påske, og at man ikke kan nå at få alt på plads.
Derfor tager Hanne Signe Jørgensen ind til Vejle, hvor der i LO-regi bliver afholdt et 1. maj-arrangement.
Om socialdemokraternes invitation til Kristian Thulesen Dahl har brændt broen til 3F i Give, svarer hun ikke på, ligesom hun heller ikke ved, om 3F Kongedalen næste år vil være medarrangør af 1. maj-arrangementet.
- Det tager vi, inden det bliver 1. maj igen, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde