400 somaliere slipper for at miste opholdstilladelser
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyser, at 400 af 1200 somaliere slipper for at miste deres opholdstilladelser. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Udlændingestyrelsen dropper gennemgang af opholdstilladelser med henblik på, om de skulle inddrages.
Forholdene i Somalia er forbedret, og planen var derfor, at Udlændingestyrelsen ville gennemgå cirka 1200 asylsager med henblik på at vurdere, om opholdstilladelsen for somalierne skulle inddrages.
Men den plan er nu delvist skrottet.
400 af de 1200 somaliske flygtninge kan efter alt at dømme ånde lettet op. Udlændingestyrelsen dropper nemlig at nærstudere deres opholdstilladelser.
Det viser et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til udlændingeordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen.
- Vurderingen beror på, at de pågældende ikke er blevet meddelt opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold i Somalia.
- Den 9. december 2016 påbegyndte Udlændingestyrelsen at udsende breve til godt 300 af de cirka 400 somaliske flygtninge med orientering herom.
- For så vidt angår de knapt 100 af de cirka 400 flygtninge, viste det sig, at de pågældende var udrejst, forsvundet eller afgået ved døden, står der i svaret fra ministeren.
De pågældende flygtninge har alle fået tidsbegrænsede opholdstilladelser i Danmark de senere år
Opholdstilladelserne er givet på grund af de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, der har været præget af vold.
Myndighedernes vurdering af de generelle forhold i Somalia er nu, at der ikke længere er grundlag for asyl, alene fordi man kommer fra et af de bestemte områder i Somalia.
Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen ryster på hovedet af de danske myndigheder. Til Politiken siger hun:
- Danske myndigheder har jo på forhånd vidst, at de her 400 personer ikke havde fået asyl på baggrund af generelle forhold i Somalia, men for eksempel fordi de var i fare for tortur ved tilbagevenden til Somalia.
- Hvad er dog formålet med at skabe den utryghed, når man på forhånd kunne have sorteret dem fra?
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde