De unge vil læse jura, medicin og kunsthistorie. Derimod kniber det med at få dem til at læse naturvidenskab og teknisk videnskab.
Da universiteterne i sommer åbnede dørene, havde 7689 unge ikke fået deres drøm opfyldt.
4811 blev afvist, fordi deres gennemsnit ikke var højt nok til at komme ind. 44 procent af de afviste var på de tre uddannelser jura, medicin og psykologi. 2878 blev ikke optaget, fordi de ikke opfyldte adgangskravene.
Men efter ansøgningsrunden var 3000 pladser stadig ledige, og mere end en tredjedel af de ledige pladser var inden for naturvidenskab. Også teknisk videnskab og samfundsvidenskab havde en stor del af de ledige pladser, viser en redegørelse fra Videnskabsministeriet.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) mener, at der er grænser for, hvor mange psykologer, læger og kunsthistorikere Danmark har brug for.
- Vi har en vigtig samfundsopgave i at få uddannet kandidater nok og med de kompetencer, som samfundet efterspørger og har behov for. I øjeblikket arbejder jeg og universiteternes rektorer på at lave en konkret aftale, som sikrer flere pladser allerede til sommer, siger hun.
Næsten halvdelen af de afviste - 43 procent - havde kun søgt om optagelse på én uddannelse.
- Næsten halvdelen af årets afviste universitetsansøgere har valgt kun at ansøge om optagelse på en specifik uddannelse i stedet for at prioritere flere muligheder. For mig at se viser det vigtigheden af, at unge søger bredt, siger videnskabsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker