80 asylansøgere på Skippergården inden jul
Foto: Her skal der flytte omkrin 80 asylansøgere, mens deres sag behandles.
Her skal der flytte omkrin 80 asylansøgere, mens deres sag behandles.
Rødbyhavns indbyggertal bliver øget med omkring 80. Det er asylansøgere, der flytter ind i Skipergården.
I første omgang er det dog en mindre hær af lokale håndværkere, der er rykket ind for at køre det store bygningskompleks klar til indflytningen.
- Selvom der kun er tale om en lettere renovering, får håndværkerne travlt, siger souschef Carsten Isaksen fra Dansk Røde Kors’ asylafdeling. Bemandingsmæssigt skal det nye asylcenter i Rødbyhavn drives sammen med Hvilestedet ved Søllested.
Carsten Isaksen mener, at der bliver tale om seks-otte medarbejdere i tilknytning til Skippergården. Der bliver tale om en blandet sammensætning af beboere. Omkring halvdelen vil være familier med børn, og den anden halvdel enlige mænd. Også nationaliteterne vil være blandede - men påvirket af at der i øjeblikket kommer mange afghanere, syrere, irakkere og iranere til landet. Det er et øget antal asylansøgere, der har fået Udlændingeservice til at oprette det nye asylcenter i Rødbyhavn.
De kommende indbyggere i Rødbyhavn skal bo på Skippergården mens myndighederne afgør deres asylsag. Børnene vil blive tilbudt skolegang sammen med børnene fra asylcentret ved Søllested, og de unge og voksne vil få tilbud om aktivering og kurser.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker