Det er et godt valg for klimaet at købe varer med det nordiske miljømærke Svanen.
Det mener godt 4 af 10 nordboer i en undersøgelse, som firmaet Respons Analyse Oslo har udført for Nordisk Ministerråd. Firmaet har interviewet 4400 personer i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark.
Knap 9 af 10 adspurgte - 87 procent - forbinder Svanen med et godt valg for miljøet. Ligeså mange kan genkende miljømærket, mens 14 procent altid ser eller ofte efter Svanen, når de køber dagligvarer.
Svanen er det første, en finne, dansker, svensker, nordmand eller islænding tænker på, når de bedes nævne et miljømærke. Det svarer 69 procent, mens kun fem procent nævner Ø-mærket på andenpladsen.
- Det er glædeligt, at befolkningen i Norden i den grad har taget Svanen til sig. Og det er positivt, at så mange mener, miljømærkning er et godt redskab i hverdagen, når man gerne vil træffe gode miljøvalg, siger miljøminister Karen Ellemann (V).
De nordiske miljøministre vedtog for nylig en ny vision for Svanen. Det skal være med til at markedsføre Norden som en miljøvenlig og klimabevidst region og hjælpe forbrugerne igennem indkøbene.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker