Aarhus giver blomster og biografture til raske ansatte
For at nedbringe sygefraværet har landets næststørste by, Aarhus, taget alternative metoder i brug.
Kommunens sundheds- og omsorgspersonale er delt ind i ni geografiske områder, og i flere af dem er cheferne begyndt at give gaver til de ansatte med mindst sygefravær. Det skriver Jyllands-Posten.
- Vi belønner dem, der møder op hver dag, siger områdechef Jonna Majcher til avisen.
Efter hvert kvartal giver hun en gave til et par hundrede kroner til de ansatte, som ikke har været syge. Det kunne for eksempel være blomster eller biografture.
Herudover giver hun en middag i byen til de medarbejderteam, som kollektivt har få sygedage på et år.
Aarhus Kommune har gennem flere år haft succes med at nedbringe sygefraværet og været god til at ændre kulturen og fjerne de forhold på jobbet, der gør medarbejderne syge, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Sundhed og Omsorg.
- Hvis nogle mindre gaver til de mest raske kan støtte den udvikling, synes jeg, det er en rigtig fin prioritering, siger han til Ritzau.
Gaveordningen er lavet i samarbejde med medarbejderne.
- Det er stadig ok at være syg. Det er det. Men det er også rimeligt at anerkende de medarbejdere, der nærmest går gennem et helt arbejdsliv uden en eneste sygedag. Det er ikke lønnen, vi skal skrue på, men gaver som blomster og biografbilletter, siger han.
Den store kommune i det østjyske overvejer at udvide dog at udvide gaveordningen, så sygefravær og løn kommer til at hænge mere sammen:
- I øjeblikket eksperimenterer vi i det små, men på sigt er det ikke utænkeligt, at dem med lavt fravær får mere i løn, siger Thune Korsager, vicedirektør i Sundhed og Omsorg, til Jyllands-Posten.
En sådan ordning har man allerede i Billund, hvor raske medarbejdere kan få op mod 4000 kroner mere i lønningsposen hvert år.
Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, advarer imod, at man "kriminaliserer" de syge.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker