Advarer mod afskaffelse af sommerhus-regel
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Dansk Erhverv mener, det vil være en dårlig ide at afskaffe sommerhusreglen.
Det vil underminere den danske kystturisme, hvis man vælger at afskaffe den danske sommerhusregel, som i dag forhindrer udlændinge i at købe sommerhus i Danmark. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
- Hvis de bedste sommerhuse forsvinder ud af udlejningsmarkedet, fordi de sælges til udlændinge, bliver de beboet i langt kortere tid end i dag. Dermed risikerer vi at miste en betydelig omsætning fra de udenlandske turister, som ellers kunne have lejet sommerhusene. Det vil koste vækst og arbejdspladser i yderområderne, siger markedsdirektør Mette Feifer .
Dansk Erhverv opfordrer derfor også de politikere, der taler for en afskaffelse af reglen, om at slå koldt vand i blodet. I stedet mener organisationen, at man bør styrke kystturismen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned