Advarsel mod at få undermineret velfærdsordninger af EU
LO og FTF advarer mod social dumping og underminering af danske velfærdsordninger efter nyt EU-forslag.
Den danske fagbevægelse er stærkt utilfreds med flere dele af et nyt EU-udspil, der skal sikre fri bevægelighed i EU og samtidig slå ned på misbrug af velfærdsydelser.
Både LO's formand, Lizette Risgaard, og FTF's formand, Bente Sorgenfrey, er især imod, at EU-borgere ifølge forslaget skal have ret til at tage danske dagpenge med hjem i et halvt år mod i dag tre måneder.
- Det er at gå fra ondt til værre. Det er jeg dybt bekymret for, siger Bente Sorgenfrey.
Hun frygter et voksende pres på det danske arbejdsløshedssystem. Hvis altså EU-udspillet ender med at blive vedtaget.
- Det er ikke særligt hensigtsmæssigt for vores dagpengesystem, siger hun.
Bente Sorgenfrey synes desuden, at det havde været rimeligt, hvis det nye EU-forslag havde lagt op til at indeksere de børnepenge, der sendes hjem til børn i andre EU-lande, hvor leveomkostningerne er lavere.
- Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke får undermineret de danske velfærdsordninger, siger hun.
Lizette Risgaard siger, at danske børnepenge er uforholdsmæssigt meget mere værd i for eksempel et østeuropæisk land end i Danmark.
LO-formanden frygter, at det kan få udenlandske lønmodtagere til at acceptere en lavere løn i Danmark, fordi de kompenseres med meget høje børnepenge.
- Hermed kommer børnepengene til at virke som social dumping. Og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, siger Lizette Risgaard.
Både LO- og FTF-formanden er dog tilfredse med, at EU-Kommissionen vil give medlemslandene lov til at kræve tre måneders arbejde, før en udenlandsk lønmodtager kan tage dagpenge med hjem.
Det er en rimelig periode, mener Lizette Risgaard.
- Det har jo aldrig været meningen, at sæsonarbejdere skulle have dagpenge fra første arbejdsdag i Danmark, siger hun.
Bente Sorgenfrey opfordrer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at stå fast, når det nye forslag til januar skal diskuteres i EU.
- Det er vigtigt, at han ikke rykker i skoene, men står fast, siger hun.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde