Advokat: Indrejse-stramning giver ringe effekt
Den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Foto: Finn Frandsen, polfoto/arkivfoto.
POLFOTO/Finn Frandsen
Justitsministerens forslag om at skærpe straffen for indrejseforbud får ikke stor effekt, siger advokat.
Justitsminister Mette Frederiksens (S) forslag om at skærpe straffen til udviste udlændinge, der trodser deres indrejseforbud og vender tilbage til Danmark, vil ikke få den store effekt.
Det siger advokat Gunnar Homann, der i årtier har beskæftiget sig med udlændingeret.
De seneste år har der været en voldsom stigning i antallet af udlændinge, der bliver grebet i at rejse ind i landet, selvom de har et indrejseforbud i bagagen.
Og det vil justitsministeren nu dæmme op for ved at stramme lovgivningen, så det i udgangspunktet skal give tre måneders fængsel første gang, forbuddet overtrædes. I dag lyder strafferammen på mellem 10 dage og to måneders fængsel.
- Min umiddelbare vurdering er, at det vil have en meget ringe effekt, og så kan man rejse spørgsmålet, om det her snarere skal påvirke et vælgerkorps, end det skal påvirke indrejseforhold, siger Gunnar Homann.
- Det er yderst sjældent, at folk med indrejseforbud stoppes i lufthavnen, og så konstaterer man, at de ikke må være her.
- De pågribes typisk i helt andre sammenhænge, så selvom man indkalkulerer risikoen for en strengere straf, så tror jeg ikke, det vil virke synderligt afskrækkende, siger han.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev anmeldt 478 tilfælde, hvor et indrejseforbud var overtrådt. Det er steget år for år siden 2010, hvor 293 blev grebet i ulovlig indrejse. Dermed er omfanget steget med 63 procent på fem år.
- Jeg håber, det vil få en præventiv virkning, så der er flere udlændinge, der genovervejer tilbagekomsten til Danmark, hvis de ikke har noget at gøre her, forklarer Mette Frederiksen til Ritzau.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde