Advokater advarer mod ny lov om sort arbejde
Et af elementerne i lovforslaget går ud på, at man som borger skal kunne retsforfølges, hvis man får udført sort håndværksarbejde. I dag er det alene håndværkeren, der pådrager sig et strafansvar, hvis han "glemmer" at betale skat.
- Loven vil medføre et helt nyt princip i det danske retsvæsen, hvor borgeren kan komme til at hænge på noget, som andre har gjort, skriver Advokatrådets Skatteudvalg i en meddelelse.
Men det er en misforståelse, siger Jonas Dahl, skatteordfører for SF.
- Hvis borgeren har dokumentation for, at han har betalt en regning fuldstændig retmæssigt, så hæfter han selvfølgelig ikke for noget, siger han.
- Men jeg hører desværre håndværkere fortælle historier om kunder, der kommer med store tasker med penge, og foreslår, at man ordner det uden regning. Selv meget store beløb. Det vil vi gerne til livs, siger Jonas Dahl.
Lovforslaget indebærer også en udvidelse af Skats muligheder for at kontrollere håndværksarbejde, som foregår på en privat grund. Skat skal ifølge lovforslaget have mulighed for at gå ind på grunden og for eksempel bede håndværkerne om at identificere sig.
- Dermed får Skat videre beføjelser end politiet har i dag, lyder det fra Advokatrådet, som mener, at forslaget er i konflikt med grundlovens basale rettigheder om frihed og privat ejendomsret.
Også her er Jonas Dahl helt uenig.
- De får ikke lov til at gå ind i folks hjem, men kun ind i haven. Det er de samme beføjelser, som Arbejdstilsynet allerede har i dag.
- Sådan som det er i dag, så kan illegale østeuropæiske håndværkere bare gemme sig bag hækken og nægte at udtale sig. Det synes vi ikke er rimeligt, men det er klart, at man skal have en mistanke, før man går ind, siger han.
Onsdag i næste uge har Advokatrådet foretræde for Folketingets Skatteudvalg, for at uddybe kritikken.
/ritzau/
Regeringspartiet SF afviser en skarp kritik fra Advokatrådet, som beskylder regeringen for at gå på kompromis med grundlæggende danske retsprincipper med et nyt lovforslag mod sort arbejde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned